‘Lær det via internet’

Mere end 350 artikler, kurser, undervisning og film

Link direkte fra din side til artikler, film og undervisning

             

      








 

 

Poster med samme emne som du søger

Selv kritiske tankers betydning og virkning - Minikursus gratis ebog som afslutning 1 af 10...
Tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd...
fildeling af pdf filer...
Stress og Angst Coping - Sådan lærer du at nærme dig det der giver uro og hjertebanken...

At begynde at sætte spørgsmålstegn ved selvkritske tanker

Lang tids pres, og lavt selvværd kan påvirke din tænkning så du slet ikke er opmærksom på at du er selvkritisk, det er bare blevet en måde du ser dig selv på. En slags vane tænkning. Første skridt er at blive mere opmærksom på når du tænker selvundertrykkende om dig selv og hvad det får dig til at føle og gøre i dit liv. Tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd hører uløseligt sammen og påvirker hinanden indbyrdes. De følelser du får når du bekymrer dig om noget der skal ske er helt sikkert anderledes ens det du føler når du er hård ved dig selv og når du tænker glade, glædelige tanker. Der er mange følelser, og måder at fortolke dem på, her er nogle eksempler på hvad du kan føle: Skyldig, håbløs, flov, frustreret, bedrøvet, skuffet over dig selv og det du gør, deprimeret,tung, skamfyldt, eller måske er du vred på dig selv. Det handler om i første omgang at blive i stand til at opdage gamle tanke/føle mønstre for at kan ændre på dem. Når først du bliver opmærksom på en selvkritisk tanke der kommer væltende, kan du øve dig i ikke at blive revet så meget med af de efterfølgende følelser og bruge ‘opdagelsen’ som et startsignal til at gøre noget andet end du plejer. Og dermed forbedres din selvfølelse og selvtillid. Det handler altså om at blive bedre til at blive opmærksom.

At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide

Læs resten af artiklen »

Poster med samme emne som du søger

Selv kritiske tankers betydning og virkning - Minikursus gratis ebog som afslutning 1 af 10...
Hvordan opstår selvkritik, hvorfor det er en ond cirkel og hvad du kan gøre ved det 3 af 10...
Gratis ebog om bekæmpelse af selvkritiske tanker...
Selvkritik er realiteter set i forvrænget lys som fejltagelser og beviser 5 af 10...

Selvkritik i nedtrykte og pressede perioder

Når vi er pressede og egentligt har brug for at støtte 100% op om os selv, har de selvkritiske tanker bedre muligheder for at blive hørt og presser sig på. Ind imellem demoraliserer et menneske sig selv ved at kritisere usikkerheden og ved at kritisere at man ikke tør, eller kritisere at man er for svag, bekymret og nedtrykt over det og man burde kunne klare det bedre. Det påvirker slevtilliden i negativ retning. Det er ret almindeligt med disse tilstande. Personlige vanskeligheder er ofte en reaktion på tidligere oplevet belastning og stressende begivenheder i det hele taget. Der er ikke noget galt eller forkert med den der oplever at have selvkritiske tanker, og de fleste mennesker, hvis ikke alle, ville reagere på en tilsvarende måder hvis de blev udsat for det samme. Det gælder her om at øve sig i at forstå hvornår de selvkritiske tanker er der, og bruge konstruktive modbeviser, eller bare blive opmærksom på når de selvkritiske tanker dukker op og finde mere hensigtsmæssige tanker at sætte i stedet.

Du kan øve dig i at:

  • Få øje på dine positive sider (evt. ved at kikke på hvilke negative sider du IKKE har)
  • Blive opmærksom på hvad der er selvkritiske tanker og hvornår de er der
  • Begynde at sætte spørgsmålstegn ved de selvkritiske negative automatiske tanker.

At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide

Læs resten af artiklen »

Poster med samme emne som du søger

Selv kritiske tankers betydning og virkning - Minikursus gratis ebog som afslutning 1 af 10...
Hvordan opstår selvkritik, hvorfor det er en ond cirkel og hvad du kan gøre ved det 3 af 10...
Selvkritiske tanker er hårde og urimelige og lammer dig totalt 2 af 10...
Selvkritik i nedtrykte og pressede perioder 6 af 10...

Selvkritik og realiteter set i forvrænget lys

Når vi kikker tilbage på vore liv er der altid noget der kunne have været gjort anderledes. Men det er ofte fordi vi er blevet klogere, eller simpelthen bare har fået det på afstand og dengang slet ikke så der var andre muligheder end det vil gjorde. Vi var måske påvirket af træthed, vidste ikke nok, eller tænkte simpelthen ikke klart i øjeblikket. Vi kan jo prøve at ignorere fortiden, men hvorfor ikke bare erkende fejltagelserne, og tilgive os selv. Vær taknemmelig over at du i dag har lært mere, ved bedre, eller at det viser sig at du i dag måske er mere opmærksom på ‘årsag og virknings’ mekanismerne i dit liv.

Fejltagelser og erkendelse

Hvis du virkeligt har gjort noget der gjorde andre ond, ødelagt, stjålet osv. nytter det ikke at tænke pyt med det. Har du gjort noget der virkeligt er værd at fortryde, eller fejltagelser du reelt gjorde og som du går og ruger over, så er det bedste at anerkende at det efter dine nuværende normer og værdier var er fejl. For at vi kan lære må vi kunne lære af vores fejl, og ikke bare dømme os selv. Erkender vi fejltagelserne og forbedre vores måde at håndtere tingende, udvikler vi os og skaber vækst. Hvis vi bruger fejltagelserne til at dømme os selv med ‘du var også bare for dum’, eller ‘hvor er det bare flovt at..’ så er der dannet grobund for negative automatiske selv kritiske tanker, når du ellers har brug for at mestre noget i en presset situation. Den der med altid at kikke tilbage i ens liv kan være en stor fælde, men er der noget som du virkeligt gerne vil forbedre, og kan forandre nu, så kan du bruge fortiden til at kikke på og blive mere klar over hvad det er der betyder noget for dig, og hvilke fejltagelser du kan lære af med dine nye indsigter. Når du møder en lignende situation kan du nu bruge fortidens indsigter til at håndtere det anderledes. Det værste du kan gøre for dig selv og dit selvværd er at kikke tilbage og bruge de ting fra fortiden du fortryder til at ’stikke dig’ ned bagfra. Det handlingslammer dig og gør dig blytung og umotiveret.

At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker


Skema til registrering af selv kritiske tanker
, se i senere artikler og video guide hvordan du gør.

Læs resten af artiklen »

Poster med samme emne som du søger

Skemata, Leveregler på baggrund af indlært selvopfattelse...
Selv kritiske tankers betydning og virkning - Minikursus gratis ebog som afslutning 1 af 10...
Wordpress timestamps på dine indlæg...
Hvordan opstår selvkritik, hvorfor det er en ond cirkel og hvad du kan gøre ved det 3 af 10...

Gammel Vane handlingslammer og hæmmer

Du kommer simpelthen til at føle dig dårligt tilpas når de negative selvkritiske tanker ‘fyrer’ mere eller mindre bevidst hele tiden i alt hvad du gør og deltager i. Vurderer dig selv hele tiden i forhold til andres præstationer, eller det du kom til at sige i en samtale, det var da bare så dumt, hun var bare så klog. ‘Se andre’ livsstilen er skabt og alt vurderes og kritiseres indeni i en uendeligt strøm. Bla. Bla Bla siger selvkritikken hele tiden i ørerne. Det selvkritiske tanker er hele tiden høj sensitive og på vagt. Og leder efter den mindste misforståelse, fejltagelse, for at bevise at du er lige så dum og udueligt som bundlinien vil have dig til at tro. Spørgsmålet er bare om det er retfærdigt at være sådan på vagt, om ikke det er på tide at blive fri.

Din identitet er dine tanker, følelser og handlinger

Der er mange identitets modeller i den psykologiske verden, det gælder om at sortere og mærke efter hvilken der virker for dig. Her er et bud fra den kognitive adfærds terapeutiske tilgang: Du er sammensat af millioner af tanker, millioner af følelser, og et tilsvarende antal handlinger. Disse tanker, følelser, handlinger er gode, mindre heldige og andre neutrale. Ved selvkritik fordømmer du sider af din identitet og den person du er. Laver en generaliseret konklusion om dig selv og dine muligheder på basis af fejlfortolkning, og forvrænget bevisførelse fra et alt for ‘høj sensitivt’ kritiks tanke system. Sandheden er at alle mennesker har gode og mindre gode sider, styrker og svagheder. Erkend dem uden at dømme og kontrollere dig selv konstant.

Selvkritik og indlærings evnen

Som kort beskrevet ovenfor stresser konstant afstraffelse. Den samme stress gør indlæring vanskeligere. Du for simpelthen sværere ved at klare nye udfordringer ved at de automatiske negative selvkritiske tanker forbruger din kapasitet, og blokerer din hjerne. Du bliver diffus i hovedet, kan ikke koncentrere dig, får en kort lunte, opgiver hurtigt. Et problem ved hele tiden at være på vagt over for egne (og andres) fejl, er at det bliver vanskeligere at lære af de fejl som alle mennesker laver. Vi kan først lære af fejl når vi erkender dem, og laver om på det. Uden selvkritik. Her fastholdes og forstærkes problematikken ofte hvis du lider at lavt selvværd.

At overvinde lavt selvværd en selvhjælps guide

Read this document on Scribd: at bekæmpe selvkritik blog s-educator org

Hent Ebogen om at bekæmpe selvkritiske tanker her:

Hent skema til identifikation her:

Copyright © ‘Lær det via internet’. www.s-educator.org

 

 

 

 

 

 

 

web2flow.dk wordpress løsningerwow essentialsdhb mytrashers.comstress angst fobi, online foredrag og video coachingtjennu