For meget kaffe om morgenen giver øget stress hele dagen. Og lider du af angst, panik angst, social fobi’er er det måske en god ide at eksperimentere lidt med andre pep midler. Morgen kaffen forhøjer simpelthen blodtrykket og øger frigivelsen af stresshormonet adrenalin. Dette sker ved blot 5, 5 kopper fra morgenstunden af. Kroppen reagerer med denne morgenkaffe vane som om den altid er i en stresstilstand. Denne viden stammer fra forskning på Duke Universitet i San Diego USA.

Forskeren James Lane har undersøgt 72 mennesker der normalt drikker kaffe hver dag. Han fandt ud af at deres blodtryk og blodets koncentrationer af adrenalin og noradrenalin var betydeligt højere på de dage hvor de fik kaffe end på de dage hvor de undgik dette morgen kaffen.

Forhøjede værdier af stress hormoner over lang tid er skadeligt for hjertet.

Forsøget løb over to uger og adrenalinværdierne blev øget med 32 procent og noradrenalinen med 14 procent på de dage hvor personerne drak 4-5 kopper kaffe til morgen. Blodtrykket steg i gennemsnit med tre millimeter kviksølv. Læs resten af artiklen »

Dine øjne reagerer på den øgede adrenalin i kroppen generelt ved at pupiller udvider sig. Det gør de fordi det er hensigtsmæssig i en kampsituation hvor du kan få bug for den bedste synsstyrke på nethinden. Det går ud over Dybdeskarpheden hvis angsten fortsætter og muligvis bliver kronisk. Under et angstanfald kan man ikke fokusere på ting der er tæt på. Hvilket jo kan give forvirring og mere angst.

Din Næse: Næse ‘fløjene’ udvides for at give mere luft udskiftning. Slimhinderne tørrer også ud, kroppen holder på vandet. Har man angst problemer kan det vise sig ved denne slimhinde tørhed.

Munden og svælget: Det hele tørrer ligesom ud. Har man problemer med angst har man ofte mundtørhed og evt. synkebesvær. Måske en “klump” i halsen for den naturlige synkerefleks er sat på standby til ‘faren’ er overstået. Det er ikke let at spise eller drikke. Mange kender det når de skal spise sammen med andre. Man er slet ikke sulten. mundvandets produktion er stærkt reduceret.

Huden: Bliver tit bleg idet de perifere blodkar trækker sig sammen for at undgå et større blodtab hvis man skulle gå hen at blive såret. Døjer man med angst kan man have kølig hud. Det er pga. øget svedproduktion for at afkøle legemet til den kamp som nervesystemet har sat sig i beredskab til at klare. Det føles som svingende oplevelse af varme og kulde, hedestigning og kuldegysninger. ‘varmebølger’.

Lungerne: Ved angst er de på overarbejde for at lave den bedste iltning af blodet. Problemet er bare at vejrtrækningscenteret i den forlængede rygmarv kommer med kontraordre. Det gør det fordi hyperventilation forskyder kuldioxid og calciumbalancen i blodet. Man får derfor både besked på hurtig vejrtrækning for at optimere iltningen og om at stoppe for at undgå elektrolytforskydninger. Når man døjer med angst opleves det som vejrtrækningsbesvær, kombineret med en trykken for brystet. Eller det føles som om et spændebånd sider omkring brystkassen. Læs resten af artiklen »

BORDERLINEPERSONLIGHEDSSTRUKTUR - notat baseret på: Evang, A. (1993), “Borderline”, Reitzels forlag, København

Evangs model over udviklingen af borderline personlighedsstrukturen har sit afsæt i den psykoanalytiske personlighedsforståelse (freud).

Evang flytter dog fokus fra Freud hvis primære interesse var rette mod hvordan det ubevidste, ID’et, er struktureret og fungerer, til egopsykologien. Denne udvikling hvor fokus flyttes fra freuds ideer, er generel for de psykodynamiske teorier der tager udgangspunkt i psykoanalysen, som bevæger sig hen mod en stadig større forståelse for at personligheden dannes gennem et samspil mellem de biologisk betingede anlæg og arvemasse plus potentielle psykiske udviklingsmuligheder. Altså gennem tilknytning og relationer. Den psykiske struktur der skabes og dermed den personlighedsudvikling som det enkelte individ gennemgår, er afhængig af arten og kvaliteten af det tidligste samspil med omsorgspersonerne (altså set ud fra den psykodynamiske opfattelse af psyken, husk der er masser af andre tilgange. I Danmark hersker den psykodynamiske tilgang, i USA er det de mere vækst orienterede tilgange (som KAT) der er fremherskende. Der er ikke to mennesker der psykologisk set er helt ens. Hvert eneste individ former sin unikke og helt individuelle personlighedsstruktur i den særlige måde som individet oplever sig selv i et samspil med omverdenen. Samspillet udvikler de ‘jeg’ funktioner der er bærende for forholdet til sig selv (selvbillede, selvfølelse, selvværd, selvtillid) og for forholdet til omverdenen. Jeg’ets opgave er at opretholde jeg grænser, realitetstestning, udsættelse af behovsopfyldelse, impulskontrol, skabe indre billeder af selv/andre (rig, indre arbejdsmodeller, skemata), individuation (livslang udvikling) og regulering af selvfølelsen.

senere artikel vil omhandle model forklaring og uddybning af metodik
Læs resten af artiklen »

’Integration betyder vedligeholdelse af vigtige normer, og holdninger og i tilgift tilegnelse af den nye kulturs sprog, normer og værdier’ 1

Når man bruger integration i sin pædagogiske strategi handler det om samarbejde i den forståelsesramme, at forskellige personer med forskellige baggrund og forskellige ønsker skal kunne fungere og arbejde sammen i forhold til at nå et mål. Ivy Schousboe har lavet fire integrationsformer der viser hvordan integrationsprocessen forløber i praksis i skolen og i daginstitutionen. De fire integrationsformer er en forståelsesramme som en organisation kan arbejde efter med hensyn til at arbejde med børn fra etniske mindretal. ”Udgangspunktet for begrebet integration er, alment at fastholde selve den grundlæggende antagelse, at individet overhovedet stå og må stå i et eller andet forhold til samfundet, og at dette forhold er hjørnestenen i den individuelle udvikling og i begribelsen af den. Læs resten af artiklen »