Indlæg om ‘Kokkens opskrifter SÃ¥dan’

Ingredienser:
60 g. oliemargarine
100 g. sukker
100 g. mørk sirup
1 tsk. potaske
2 tsk. vand
1 tsk. stødt kardemomme
1 tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt nellike
2 tsk. stødt kanel
25 g. smuttede mandler
evt. 25 gr. pomerans eller sukat
200 g. hvedemel

Del dette

Tid til tærter – 4 tærteopskrifter Af: Karen Broström

Jeg mødte tærter ret sent i mit liv, og det er sikkert en god ting, for ellers ville jeg ikke nyde dem så meget, som jeg gør i dag.

Tærter kan være mange ting, og om de så hedder galette, quiche, pie, flan, pissaldier, betyder ikke så meget. Det er mere den lækre, duftende sprøde tærte, man ender med at tage ud af oven, der er det væsentlige.

Tærter behøver ikke kun at blive bagt i den traditionelle hvide tærteform med den bølgede kant. Se de flotte billeder på min hjemmeside.

Jeg kommer her med nogle fremragende tærter, som alle på hver deres måde er vidunderlige.

Tarte Tatin med cherrytomater:

4 pers.

200-250 g. butterdej alt efter formens størrelse
500 g. cherrytomater, alt efter formen. Jeg endte med at skulle bruge lidt flere.
4 spsk. balsamico eddike
1 nip sukker
Salt og sort peber
olivenolie

Læs resten af indlægget … »

Del dette

Af: Søren Breiting

Husker du, hvordan helt frisk-opgravede nye kartofler smager? Vil du gerne være sikker på at kunne servere grøntsager til dine børn uden gifte? Du kan med stor glæde omlægge en del af haven og dyrke økologiske gulerødder, bønner, kartofler, ærter og krydderurter som persille. Her ser du, hvordan. Det er hverken svært eller uoverkommeligt.I modsætning til almindelig dyrkning af grøntsager, så betyder økologisk dyrkning, at man helt undgår sprøjtegifte og kunstgødning.
I stedet udnytter man den måde, naturen fungerer af sig selv på. Så man lægger vægt på, at der er et rigt biologisk liv i jorden, og at planterne bliver så sunde og modstandsdygtige som muligt.Her er i korthed nogle principper for økologisk køkkenhave:

• Hav jorden dækket med enten levende planter eller med døde plantedele.
• Hav vekseldrift, sÃ¥ den samme slags plante ikke vokser samme sted flere Ã¥r i træk.
• Brug bælgplanter (bønner, ærter) til at tilføre jorden kvælstof.
• Gød jorden med kompost.
• Lad regnormene klare gravearbejdet (sÃ¥ vidt muligt)
• Bland flere typer planter, f.eks. rækker af løg og gulerod mellem hinanden.

Omlægning af gammel græsplæne til økologisk køkkenhave.

Selv har jeg haft gjort det, at jeg vendte græstørvene om, dvs. gravede jorden på traditionel facon, om efteråret og dryssede god kompost over det gravede areal.

Om foråret satte jeg kartofler i hele stykket. Kartofler er gode, fordi det er let at holde et stykke med kartofler rent for ukrudt.

Som følge af den gamle græsplæne kan der komme en del angreb af smelderlarver i kartoflerne, men kartoflerne kan stadigt anvendes. I mit tilfælde var det aldrig noget større problem.

Efter tidlige kartofler kan jorden sås eller tilplantes med salat, radiser eller spinat.
Efter senere kartoffelhøst bør jorden dækkes af en ’grønafgrøde’, det vil sige, at man sår en plante, der har til formål at forbedre jordens kvalitet. Den høstes ikke, men hugges om, eller får lov at blive slået ihjel af frosten. Gul sennep er et eksempel på en grønafgrøde.

En god kompostbunke er en vigtig del af omsætningen i den økologiske køkkenhave. Komposten fremstilles af visne og grønne planter fra haven i det hele taget (husk uden gift), og gerne organisk affald fra køkkenet.

Omdannelsen af planteaffald til en god kompost tager nogle få måneder, hvorefter den kan fordeles hvor afgrøderne har mest brug for det. I det lange løb virker komposten kraftigt forbedrende på jorden frugtbarhed.

Når du omlægger til økologis køkkenhave, så start med et mindre område, så du har styr på processen. Så kan du udvide år for år, efterhånden som det hele udvikler sig for dig.

Troels V. Østergaard har været en af pionererne inden for økologisk køkkenhave i Danmark. Hans lille grundbog er stadigt noget af det bedste for at komme i gang med dyrkning af økologisk køkkenhave:
Økologisk køkkenhave Af Troels V. Østergaard
Den står på alle landets biblioteker, men er værd at have ved hånden i reolen hjemme. Det samme glæder flere af hans senere bøger om økologisk køkkenhave.

Tidskriftet Praktisk Økologi udgives af Landforening for Praktisk Økologi http://www.praktiskoekologi.dk/ , og det er nok værd at følge med i.

Forfatter resurse box e:-> Søren Breiting er uddannet biolog og lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han har i mange år arbejdet med økologisk køkkenhave og serveret økologiske grøntsager for sin store familie. Se mere om Sørens arbejdsområder på http://www.breiting.net/

Article From Gratis Artikler

Del dette

Af: Søren Breiting

Økologiske grøntsager dyrkes uden brug af kunstgødning og sprøjtegifte. Det kan lade sig gøre med godt udbytte, når man forstår de naturlige processer, der skal udnyttes, for at få det optimale udbytte af anstrengelserne i køkkenhaven.

I haven skal man så vidt muligt vælge et område, hvor der er godt med sol, og hvor der ikke står store træer, hvis rødder går ind under området. I mange tilfælde bliver det valgte område, som skal omdannes til økologisk køkkenhave, sikkert en del af græsplænen.

Man kan med fordel starte om efteråret, men det er muligt at starte når som helst, når blot jorden ikke er frossen. Første skridt bliver at få fjernet de planter, der i forvejen vokser på området. Lad os bruge en gammel græsplæne som eksempel.

Mit råd vil være, at man i første omgang ikke starter med for stort et område. Påtænker man at have økologisk køkkenhave i et område på 6 gange 6 meter, kan man jo starte med det halve for at komme godt i gang.

Vokser der græs, har man to muligheder. Man kan skovle græstørven af og lægge græsset i en kompostbunke, eller man kan vende jorden. At grave have ved at vende jorden, søger man normalt at undgå i en økologisk køkkenhave. Men ved anlæggelse af køkkenhaven har jeg fundet, at denne måde er den letteste at have med at gøre.

Foruden at få løsnet jorden på denne måde i det øverste spadestiks dybde, er det oftest nyttigt at få løsnet jorden yderligere i dybden. Man er nemlig opsat på at få jordbunden til at udvikle sig, så det er let for planternes rødder at trænge i dybden.

Når man vender græstørvene, kan man lægge dem op til den ene side, hvorved man kan løsne jorden yderligere med en greb, der hvor de blev fjernet fra. Dette er ret slidsomt arbejde, men det lønner sig i længden.

Når græstørven er vendt, skal jorden have tid til at hvile, idet græstørven skal nedbrydes af de naturlige processer i jorden. Disse består i, at regnorme i samarbejde med bakterier og svampe skal nedbryde planteresterne, så dannelsen af muld fremmes.

Man kan med stor fordel dække den vendte jord med andre planterester taget andre steder fra i haven. Det kan være nedfaldne blade eller kompost. Man kan godt bruge afklippet græs, men i så fald skal det drysses ud over jorden i et meget tyndt lag, da det ellers har tendens til at klistre sammen og mugne.

Bøgeblade, fyrre- og grannåle egner sig ikke til jorddække, da de ikke fremmer dannelsen af muld.

Jorddækket har to funktioner: Det medvirker til, at overfladen af jorden ikke tørrer ud, hvorved de biologiske nedbrydningsprocesser holdes bedst i gang, og det fungerer som mad til regnormene, som er den økologiske haveejers bedste hjælpere.

Regnormene fremmer både dannelsen af den bedst tænkelige muldjord, og gør jorden porøs, så planternes rødder let spreder sig i både bredden og dybden, hvorved planterne bedst kan udnytte vand og næringssalte i jorden.

Effekten af regnormene er også tydelig gennem dannelsen af jordkrummer, små sammenhængende stykker jord, som giver jorden en løs og hensigtsmæssig struktur for både planter og haveredskaber.

Krummestrukturen dannes fra regnormenes ekskrementer, der er blandinger af mineraljord og organiske planterester.

Inden man kan så eller plante første gang i den nyanlagte økologiske køkkenhave, skal den gås igennem for planterødder og sten. Man kan bruge en havekultivator til at ’rive’ jordbunden igennem, og en rive til at gøre overfladen jævn og få rødder og sten af vejen.

Den første egnede afgrøde afhænger af årstiden for, hvornår jorden er klar i første omgang. Er man startet med at tilberede jorden om efteråret, så er det en rigtig god ide at lægge kartofler i jorden første gang.

Jeg har selv haft stor glæde af at dele jordstykket op i bede af 110 cm bredde, som har flere fordele. Jeg var heldig at få fat i nogle aflange fliser, 30 x 60 cm, som kunne bruges som gange mellem bedene. Det gør det hele meget lettere, men er naturligvis ingen nødvendighed. Man ser ofte tilbud på gratis fliser i Den Blå Avis, under forudsætning af, at man selv henter dem.

Bredden på 110 cm har vist sig at være god, for så kan man komme til bedet fra begge sider og derved nå hele arealet, og alle slags afgrøder kan organiseres inden for disse mål.

Skal der lægges kartofler, så passer det fint med 2-3 rækker, idet man skal huske, at kartoflerne skal kunne hyppes af et par gange, hvorved jorden trækkes op omkring planterne i en lang vold.
Netop hypningen af kartofler hjælper med at gøre det til en god afgrøde i første sæson i den nyanlagte økologiske køkkenhave, fordi hypningen gør det lettere at holde ukrudt eller tidligere planter fra området nede.

I stedet for kunstgødning bruger man i den økologiske køkkenhave kompost. Kompost laves bedst i en kompostbeholder, hvor man lægger haveaffald, og gerne supplere med det grønne køkkenaffald.

Man får den bedste komposteringseffekt, hvis man gennem noget tid samler materialet sammen, hvorefter man ’sætter’ komposten i en samlet portion i kompostbeholderen eller kompostbunken.

Dette sker ved at blande materialet bedst muligt og hugge større kviste i småstykker og sørge for, at materialet er fugtigt hele vejen igennem. Dette vil fremme det naturlige mikroliv af bakterier og svampe, som vil medvirke til, at komposten udvikler varme. Gennem varmeudviklingen slås mange ukrudtsfrø ihjel og hele processen går hurtigere.

Den færdige kompost strøs ud på plantebedene mellem og omkring de dyrkede planter. I kartoffelbedene kan man fylde ’renderne’ mellem de hyppede kartofler op.

I den økologiske køkkenhave har man som princip at søge at holde jorden dækket med planter, enten med ’grønt jorddække’ i form af grønne voksende planter eller med ’brunt jorddække’ i form af kompost eller visne planter.

Hermed fremmes jordens biologiske liv, ikke mindst regnormenes livsbetingelser, og der frigøres langsomt næringssalte fra nedbrydningen, som voksende planter kan optage. Ved så vidt muligt altid at have voksende grønne planter på jordens overflade søger man at opsamle næringsstofferne. Man går så langt som at dyrke planter, såkaldte grønafgrøder, som slet ikke høstes til konsum, men som blot skuffes om og får lov til at ligge og blive nedbrudt på jordens overflade.

Når den første række kartofler er høstet, bliver det derfor tid til at så en følgende ’efterafgrøde’. Er vi stadigt midt på sommeren, kan man let så salat, spinat eller radiser, eller man har måske nogle større planter, der kan plantes ud.

Er det sidst på sommeren, så der ikke er tid til en fuld afgrøde, bør man så noget, som blot bidrager til jordens øgede frugtbarhed. Gul sennep har været meget anvendt, fordi rødderne udvikler sig godt i dybden, og planten dør med frosten og dermed bliver et naturligt jorddække hen gennem vinteren.
Andre gode planter er bælgplanter som luzerne, ærter eller bønner, hvis rødder lever i samliv med knoldbakterier, der skaffer kvælstof fra luften til jorden.

I den økologiske køkkenhave bruger man sædskifte, så man veksler mellem forskellige afgrøder, der har deres særlige krav til jorden og bidrager på forskellig vis til jordens frugtbarhed. Her spiller ærter, bønner og andre bælgplanter en helt nødvendig rolle for tilførslen af kvælstof. Man skal derfor lave en plan for sine bede i køkkenhaven, så man får afpasset afgrøderne.

Man må regne med, at det vil tage 2-3 år før en nyanlagt økologisk køkkenhave kommer til at fungere optimalt. Men så er det også en stor glæde at kunne forsyne sig selv og familien med giftfrie og velsmagende grøntsager, hvis produktion ikke har belastet miljøet.

Forfatter resurse box e:-> Du kan finde flere artikler om økologisk køkkenhave på http://www.GratisArtikler.com , foruden i forskellige havebøger.

Søren Breiting har mange års erfaring med dyrkning af økologisk køkkenhave og hans billeder af økologiske køkkenhaver kan findes hos http://www.Biofoto.dk og http://www.azfotos.dk

Article From Gratis Artikler

Del dette

Tænd ovnen på 200 grader..

Laksen anbringes i et fad og overhældes med klar boullionen. Vådt smørrebrødspapir lægges laksen, og fadet sættes i den forvarmede  ovn ved 200* og dampes i ca.10min.
Skindet fjernes mens laksen ervarm, herefter sættes den til afkøling (kan med fordel dampes dagen før brug)
Mayonaisen røres med rejevand, og tilsmages med knor aromat og karry, eller andre kryderier.

Fine ærter optøes og de fordeles henover den kolde fisk i severingsfadet.
Dressingen smøres ovenpå ærter og fisk, og derefter pyntes med kaviar, asparges der er dyppet i paprika, karse og tomat(både/springer).
Citronbåde lægges mellem aspargesene og serveres med fransbrødsnitter og kold hvidvin.

Ingredienser til 6 personer

1 kilo Laks/Havørede fri for ben
200-300g rejer
2 håndfulde ærter,små
200-300g mayonaise
lille glads slikasparges
lille glas kaviar
lille bakke karse
1 tomat
1 citron
paprika
karry
knorr aromat
6 skiver fransbrød

klar boullion:
1 litet vand
1 dl eddike
1 lille løg
3 laurbærblade
salt/peber
koges igennem og er klar til brug

Del dette


Amazing Indian Chicken Curry - More DIY How To Projects

Del dette

Sund mad med kylling РAf: Karen Brostr̦m

Kylling er noget, næsten alle kan lide. Her er et par gode og nemme opskrifter, der er lige til at gå til, sunde og fulde af smag.

Kylling i hot and sweet sauce.

Den lækreste, søde og spicy kyllingeret, der nogensinde har krydset dine læber!
Læs resten af indlægget … »

Del dette