Indlæg om ‘Diverse’

Muskel-led sansen eller også kaldet det proprioceptive sansesystem. Hvilket kan oversættes til ’at kapere på egen hånd’ (det er et sansesystem der modtager informationer inde fra kroppen)

Der sidder sansereceptorer i alle led og muskler som opsamler ’data’ om indstillingen her og nu af muskler, led, sener, knogler osv. Sansen udvikles allerede i fostertilstanden. Sansningerne søger for, ubevidst for os, at registrere og justere kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelser i forhold til tyngdekraften.

Muskel-led sansen er væsentlig i justeringen af de motoriske handlinger, og arbejder ubevidst, så vi ikke selv skal holde rede på hvor lemmerne er lige nu Det gør at vi kan glemme kroppen, og koncentrere os om oplevelser, om at tænke og handle. Eller lave mere finmotoriske aktiviteter.

Vi kender alle fordelen at kroppen selv kan køre vores bil mens vi hører musik, eller samtaler med en medpassager. Det gør os trygge at mærke os selv og bevæge os omkring i verden. (tese: og dermed er også denne sans væsentlig for vores selvoplevelse, og dermed vores identitet.)

For børn er en veludviklet muskel-led sans vigtig, feks gør det at barnet kan cykle rundt på legepladsen og samtidigt undgå at støde ind i de andre cyklende børn (og undgå at blive opfattet som klodsede og blive upopulære[1])

Har barnet problemer i bearbejdelsen af muskel-led sansens indtryk, vil det virke klodset og ’grovmotoriskt.

Har børn (og voksne) en psykisk eller fysisk ubalance, kan risikoen være at barnet viser stor modstand mod/fravælger aktiviteter hvor der indgår bevægelser der udfordrer tyngdekraften. Det går derfor ud over deres mulighed for læring og udvikling, og de vil muligvis blive så usikre på deres bevægelse rundt i ’verden’, at det ikke har overskud til at indgå på lige fod med andre i lege som nu f.eks. lege i friskole slådslege projektet. Senere kan barnet (den voksne) måske pga. af denne usikkerhed, finde på at fravælge fritidsaktiviteter med andre.

————–
[1] Schaffer social udvikling side 382-388

Del dette

Ekstrasensorisk perceptions sans[3]

Herudover mener nogle at mennesket har en sjette sans, som betegnes ’ekstrasensorisk perceptions sans’ (esp) Som menes at kunne opfatte ting og begivenheder uden brug af kendte fysiske sanser. En tese ku være at det er via denne sans at vi er indfølende, og kan fornemme andres følelser. Og at denne sans er en kombination af alle sanser og hukommelsen. Det er dog udenfor emnet at arbejde yderligere med denne sans.

[3] Se f.eks. et forsknings projekt om healing af jonna widell ’healing-en sociologisk undersøgelse.

Del dette

Ydre sanser :

Høresans –> auditivesans: udvikles allerede i fosterlivet. Kort efter fødslen kan barnet skelne mellem omsorgsgiverens lyde og fra andre lyde. Om end det ikke kan organisere/samordne indtryk. Efterhånden udvikles hørelsen til at ku skelne detaljer, og høre og reagere på informationer. Ikke en sans der umiddelbart udvikles af slås legen, med mens kampen er mest intens benyttes også hørelsen mens der vurderes og analyseres. Ihverttilfælde er hørelsen vigtigt for at kunne modtage instrukser, og være aktivt lyttende, for hvad nu hvis modstanderen siger stop. I figur 6 herunder kan det ses hvordan lyde forplanter sig og går gennem øregangen for til sidst at ende i sansercellerne.

Sanserne

Når vi taler sanser må vi skelne mellem indre og ydre sanser.

Høresansen hører til de ydre sanser.

Del dette

hvorfor konkurerer mennesket men andre og sig selv?

Historisk har de sportslige konkurrencer rødder langt tilbage, til antikkens Grækenland[1]. ’Tvekampen’ har måske altid eksisteret mellem mennesker, Ihverttilfælde kan vi se at dyrene rivaliserer og træner i det fra helt små. Så det er sandsynligt at vi som art har gjort det samme. Efterkrigstiden havde efter min mening medvirkende indflydelse på det store fokus på sportsbegivenhederne som vi kender dem i dag som feks. De olympiske lege. Her kunne masserne finde noget at stræbe efter og gå op i, her kunne de ’nationale’ aggressioner få afløb, individet kunne opleve sejre og nederlag, og de enkelte stater ku vise deres bedste formåen inden for de enkelte sportsgrene. Og skabe nationale samlingspunkter, identitet og stolthed. Her ku masserne få noget andet at tænke på og bruge tid på, end at følge små mindreværdige ledere i krig, for sindssyge idealer. Som 1. og 2. verdenskrig blev et skræmmende eksempel på. Kunne disse idol dyrkelse, og kontrollerede kampe være skabt for at kontrollere menneskets aggressions natur? En trang til at være voldsomme og grusomme, som netop 1. og 2. verdenskrig viste at vi havde indeni os. Og Freud der var ’hot’ på det tidspunkt ku bekræfte dette[2]..

Men er vi mon nået til et globalt udviklingstrin hvor vi skal til at hædre dem der viser næstekærlighed og medfølelse, dem der er ærlige og reelle, dem der tør hjælpe dem der bliver drillet, dem der viser socialt engagement, dem som hjælper en gammel dame over vejen eller dem som f.eks. forbyder fodbold, fordi de mener der er andre og mere hensigtsmæssige måder at udvikle sanser, motorik og sociale normer på. Og fordi vi ikke mere syntes det er i orden at råbe og skrige og te os som dyr både på fodboldbanen, forældrene på tilskuer pladserne og ’roligans’ som fortsætter med at hærge byerne bagefter.

Slås lege er et værktøj der ku bruges bevidst, for at skabe rum til at ’programmere’ disse humane egenskaber ind på rygraden på børnene. Det tror jeg ville gavne samfundet.. Og jeg tror i øvrigt vi har brug for nye værdinormer globalt, som rummer andet end ensidig dyrkelse af demokrati, økonomi og materiel velstand. Hvor det tilsyneladende kun er effektivitet og ’nytteværdi’ der fokuseres på. Der mangler altså andre alternativer.

Velkommen til ’fredens’ utopia.

Citat:

’Vi er ikke født som gerningsmænd. Volden er en protestform mod de livs omstændigheder, børnene eller de unge befinder sig i. Det er derfor egentligt en sund reaktion mod en syg verden og ikke omvendt’

Af Michael Blume i sin bog ’slåskultur’

Citat:

’Patienten er sund og rask. Hans krop reagere som den skal når den udsættes for pres og stress.’

Udtalt af klinisk psykolog Leif Swendsen jysk fobiskole.

[1] Demokratiet som vi kender det har sine rødder 2500 år tilbage Athen. http://www2002170.thinkquest.dk/

Når grækerne holdt deres religiøse fester, opførte de teaterstykker, der udviklede sig til dramaer med almenmenneskeligt indhold, moderne teater med tragedie og komedie var skabt. Et andet vigtigt led i festerne var konkurrencer i løb, spring, spydkast, boksning osv. forløberen for vor tids idræt. I næsten 1000 år holdtes hvert fjerde år i byen Olympia på Peloponnes de såkaldte olympiske lege.

[2]Det var netop i disse Freud formidlede sine ideer bredt. I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen». http://www.leksikon.org/art.php?n=905

Del dette

se webcams på veje og trafik for østjylland, midtjylland , vest jylland og sønderjylland her:

http://www.webvejr.dk/webcams_danmark_vest.htm

Flere webcams her på trafikken

Del dette

se webcams på veje og trafik for østjylland, midtjylland , vest jylland og sønderjylland her:

http://www.webvejr.dk/webcams_danmark_vest.htm

Flere webcams her på trafikken

Del dette

Fortæl hvilke emner og indhold du helst vil have i denne blog.

Hjælp os med at svare på spørgsmål helt uforpligtende, på forhånd tak.

Del dette