Indlæg Tags ‘træning’

Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer veludviklede. Og nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde). Når barnet fødes kan det det lugte, smage høre og se, ihverttilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgsgiveren, og dermed sikre sin overlevelse. Vi kan måske antage at vi er genetisk/biologisk udrustede til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.[1] Her i dette projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige sanser samordnes i hjernen.. det kaldes modal perception. Sanser og motorik udvikler sig parallelt og sammen. En god sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) . At opfatte kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en ’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb. Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel fysisk men også psykisk. I en ’kamp’ i slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne (som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion, gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så længe legen varer.

Del dette

Lillehjernen  er kontrolcenter for bevægelser: Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.

Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres (“nu vil jeg bøje min højre arm”), så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres (“så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af”)

Lillehjernen kan i den forbindelse benytte forskellige “programmer” for bestemte bevægelser. Disse programmer forbedres, efterhånden som de bliver brugt, en egenskab som for eksempel ses ved sportstræning, hvor man forbedrer sin teknik ved udførelsen af bestemte bevægelser. Igen og igen og… zzz igen..

Børn lærer altså først og fremmest når de trives, er nysgerrige opmærksomme og selv er aktive. Sansning aktiveres af forandring, enten bevæger omverdenen sig eller også er det ’kroppen’ selv. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.1

Jeg vil i det kommende afsnit beskrive alle sanserne som er videnskabeligt erkendt.

Det vil jeg gøre for at du som læser ’klædes’ på til de termer der senere bliver nævnt (den taktile sans, vestibulær sansen osv.)

Se bilag 1: model af de udviklings områder det hele menneske gennemgår i sin opvækst.

Del dette

Del dette

På en friskole i Jylland har man i SFO’en[1] startet et ’slås kultur’ projekt op. Som studeende indenfor pædagogisk og psykologiske fag, er det interessant at undersøge de pædagogisk faglige elementer som indgår i et sådan ’slåslege projekt’. Hvilke udviklings mæssige perspektiver er der i en aktivitet som denne. Børnenes kropslige oplevelse/erfaring stimuleres og udviklerbarnets kropslige identitet og påvirker barnets selvopfattelse ‘hvad kan jeg, hvem kan jeg klare, jeg kan træne, jeg kan øve mig og blive bedre’ (selvværd/selvtillid.)

Interessante spørgsmål at stille til et motorisk pædagogisk projekt som dette kunne være:

Sker der en sensorisk og motorisk udvikling i slås lege?

Er sanse og motorisk udvikling vigtige for menneskets videre sociale udvikling?

Påvirkes og styrkes selvfølelse, identitet og selvværd?

[1] Ideen med at lave SFO’er startede meget tidligt, men langt senere end skolen. I 1919 skrives der i børnesagens tidende om at ’fritidshjemmet, skulle være et sted der lå adskilt fra skolen, for at det ikke skulle ’smage’ for meget af skole. Skolen er et eksperimentarium for samfundsmæssiggørelse, udvalgt af samfundet selv. SFO’en er anderledes, og har en ca 100 år gl. historie, startende med fritidshjemmet, som skulle fungere som en ’hjem-erstatning’ eller et ’hjem supplement’ for dem der vurderedes at have et utilstrækkeligt hejm. En ’pasningsordning’, eller en hjem med et ’stort børneværelse’. I dag arbejdes der med at kombinere skolen og sfo’en til en helhedsinstitutuion, der veksler mellem leg og læring. Og der arbejdes i dag med øget synlighed af pædagogers og læreres faglighed Kilde social kritik 88/2003

Del dette

Det ydre forsvarssystem der beskytter os mod virus og bakterier i omgivelserne, virker gennem i slimhinderne og det består af proteinstoffer som udskilles af overflade cellerne. Disse proteinstoffer virker som gift på angribende celler og disse destrueres ved at ødelægge deres cellevægge.

Hvis kroppen udsultes / man tilfører mindre kalorier end man indtager, så adskilles der i ens celler størremængder af beskyttende stoffer.

Kontrol hormonet i denne proces er insulin. Insulin niveau kører op og ned proportionalt med den mængde sukker der er i blodet .

Det ydre immunforsvar bliver dermed direkte afhængig af hvor meget og hvad vi spiser.

Det er tyske forskere fra bonn universitetet der netop har udgivet deres undersøgelse i ‘nature’.

Del dette

Let kost hvor man føler sig lidt småsulten ser ud til at styrke immunforsvaret. Det er forskning fra tyskland der viser noget om hvad der sker i kroppen når den mangler næring udefra.

Immunforsvar beskytter mod alle angreb fra ‘ondsindede’ viruser og organismer i omgivelserne. Vi har to forsvars systemer, et der håndterer ydre farer og et der håndterer de indre fysiske risici.

Detindre består af ensand hærskare af forskellige typer forsvarsceller, der vandrer rundt med blodstrømmen. forsvars cellernes antistoffer, cellegifte og andetbekæmper de ubudne organismer og bakterier der trænger ind udefra.
Det indre forsvarssystem angrioiber og ødelægger også celler og væv vin faktisk skulle have brugt.

Det ydre forsvarssystem sidder på / i huden, i ens slimhinder og specielt i lungerne. Disse ydre forsvarsværker forhindrer effektivt vores organisme mod indtrængen udefra.

Den tyske forskning har vist at hvis kroppen udsultes, så forstærkes den ydre fæstning. Man mener det er fordi det er mindst energikrævende at undgå at der kommer destruktive organismer ind i kroppen, i forhold til at bekæpe dem inde i kroppen og reparere vævsskade efterfølgende. Det er tyske forskere forskere fra Bonns Universitet der netop har udgivet deres undersøgelse i tidsskriftet ‘nature’.

Del dette