Indlæg Tags ‘sanseintegration’

Muskel-led sansen eller også kaldet det proprioceptive sansesystem. Hvilket kan oversættes til ’at kapere på egen hånd’ (det er et sansesystem der modtager informationer inde fra kroppen)

Der sidder sansereceptorer i alle led og muskler som opsamler ’data’ om indstillingen her og nu af muskler, led, sener, knogler osv. Sansen udvikles allerede i fostertilstanden. Sansningerne søger for, ubevidst for os, at registrere og justere kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelser i forhold til tyngdekraften.

Muskel-led sansen er væsentlig i justeringen af de motoriske handlinger, og arbejder ubevidst, så vi ikke selv skal holde rede på hvor lemmerne er lige nu Det gør at vi kan glemme kroppen, og koncentrere os om oplevelser, om at tænke og handle. Eller lave mere finmotoriske aktiviteter.

Vi kender alle fordelen at kroppen selv kan køre vores bil mens vi hører musik, eller samtaler med en medpassager. Det gør os trygge at mærke os selv og bevæge os omkring i verden. (tese: og dermed er også denne sans væsentlig for vores selvoplevelse, og dermed vores identitet.)

For børn er en veludviklet muskel-led sans vigtig, feks gør det at barnet kan cykle rundt på legepladsen og samtidigt undgå at støde ind i de andre cyklende børn (og undgå at blive opfattet som klodsede og blive upopulære[1])

Har barnet problemer i bearbejdelsen af muskel-led sansens indtryk, vil det virke klodset og ’grovmotoriskt.

Har børn (og voksne) en psykisk eller fysisk ubalance, kan risikoen være at barnet viser stor modstand mod/fravælger aktiviteter hvor der indgår bevægelser der udfordrer tyngdekraften. Det går derfor ud over deres mulighed for læring og udvikling, og de vil muligvis blive så usikre på deres bevægelse rundt i ’verden’, at det ikke har overskud til at indgå på lige fod med andre i lege som nu f.eks. lege i friskole slådslege projektet. Senere kan barnet (den voksne) måske pga. af denne usikkerhed, finde på at fravælge fritidsaktiviteter med andre.

————–
[1] Schaffer social udvikling side 382-388

Del dette

Følesansen: ’den taktilesans’:

Fungere med andre sanser og aldrig alene.

Her registreres: Berøring, Tryk, Varme/kulde, Smerte, struktur

Sanse receptorer der opdager dette, sidder over hele kroppen, de sidder tættest omkring munden, finger spidser, og kønsorganer.

At røre ved og blive berørt har en stor betydning for tryghed og udvikling. Sanse indtryk fra fra følesansen er de mest betydningsfulde impulser man som menneske modtager og giver. Via følesansen får man sine bedste og værste oplevelser.

Følesansen er væsentlig for vores overlevelse og lærings evne. Følesansen beskytter os så vi undgår skader, tænk på hvad der ville ske hvis vi ikke kunne mærke vi brændte os når vi stikker fingrene ind i et stearin lys. Her er der ikke tid til at tænke først, det limbiske system dybt inde i hjernen sørge for at vi får trukket hånden til os i en fart. Som en refleksiv handling.

Ved hjælp af følesansen undersøger vi verden og erkender den via forskellige oplevelser.

Via følesansen oplever vi i praksis kroppens grænser. Eller sagt på en anden måde: hertil rækker jeg, og der er det ’andet’, hvilket hypotetisk vil spille ind på vores identitetsoplevelse.

Gudrun Gjersing skriver[1] : ’hvis et menneske er i ubalance (fysisk eller psykisk) og lukker det af for omverdenen, og lysten til at opsøge berøring eller oplevelser der har med det at føle at gøre.’ Dermed er der skabt grundlag for vanskeligheder for dette barns udvikling, trivsel og læring. Selv et anerkendende skulderklap kan virke som et ’chok’ eller negativt for dette barn[2]. (tese: ’nørden er hermed på vej i sin egen verden’) Det naturlige barn vil gerne røre ved, sidde ved.

I slås legen kommer man på en legende måde i nærkontakt med den anden, Mærker tyngden, slag, hud mod hud.

[1]Gudrun g: Side 61 nederst

[2] Artikel at connie nissen (ergoteapeut) om at ’børste børn’ med taktil skyhed http://www.adhd.dk/v3/images/stories/pdf/B%C3%B8rste_b%C3%B8rn_3_2004.indd.pdf

Del dette

Indre sanser, (kropslige sansesystemer), også kaldet ’basale sanser’:

Labyrintsansen/ vestibulærsansen/ ligevægtssansen/ lodliniesansen (’kært barn mange navne’)

er placeret i øret, og udvikles allerede i fosteret. Både dets egne og moderens bevægelser udvikler det. Sansen registrerer vores stilling i rummet og hjælper os med at holde balancen. (om end forskellige sanser skal samarbejde for at holde kroppen i balance, (f.eks. synssans, følesans samt muskel/led sans)

Rent fysisk er labyrintsansen placeret ved det indre øre og består labyrintsansen (se figur 10 næste side) af tre væske fyldte buegange i forskellige planer, disse har receptorer og ændringer opfattes ubevidst af hjernen hvorved der registreres ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser.

Alle bevægelser påvirker dette system, og ’bevæger’ os også psykisk.

Langsom bevægelse (blive vugget, gå langsomt) ,bevirker at musklerne slappes, og vi oplever beroligelse[1]. Hurtige og /eller kraftige bevægelser (karruseller, rutschebaner etc.) gør at musklerne spændes og vi oplever at blive anspændte og ophidsede[2].

Gennem bevægelse oplever og lærer mennesket at mærke sin egen ’jordforbindelse’ og at blive forankret og centreret i egen krop ved at lære at blive ’gode venner’ med tyngdekraften.

Sansen af tager desværre hvis den ikke benyttes, og ældre mennesker der ikke opsøger oplevelser der giver denne sans stimulation, kan opleve at de lettere bliver svimle ved hurtige at rejse sig op, ved dans, køre bil mm. [3]

Det vestibulære system virker i praksis ubevidst og opretholder den rette muskelspænding i kroppen, hjælper med at udvikle en hensigtsmæssig faldreaktion (væsentlig i slås legen, og når vi går på f.eks. Glat underlag), og sørger for at fornemme hovedets orientering/fastholde øjets fokus, mens vi f.eks. ruller rundt. Det er Væsentligt med en veludviklet vestibulær sans, også i slås legen. Slås legen vil også påvirke og skulle benytte sig af denne sans.

[1] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!). Ved afslapning aktiveres en funktion af ANS der kaldes den parasympatiske del. Når dette system er aktivt øges aktiviteten i maven og tarme. Der stimuleres bla. Til øges produktion af spyt og mave saft. Parasympatisk aktivitet giver bla. reduceret puls og blodtryk. Og påvirker stofskiftets hastighed, blodsukker niveau, mineral omsætning, vækst mm. Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop, jysk fobiskole , m.m

[2] I centralnervesystemet(CNS) er der en funktion der kaldes ’det autonome nervesystem (ANS)’ det er uden for viljens kontrol (autonomt!). Ved øget aktivitet i sanser og motorik aktiveres en funktion af ANS der kaldes den sympatiske del. Dette sker via udskillelse af hormoner via binyre marven (adrenalin(’kamphormonet’) og noradrenalin) direkte i blodbanen, vi oplever på et splitsekund at få større mængder af energi til rådighed. Systemet er beregnet til kortere varende krisesituationer, og er en del af menneskets ’kamp/flugt beredskab. Frygt, vrede og fysiske anstrengelser giver endvidere øget aktivitet i de sympatiske nerver. Pulsen stiger, blodtrykket stiger, svedproduktionen øges, og feks udvider pupillerne sig og man føler sig svimmel/ defus. Føde omsætningen nedsættes, og hårende rejser sig over hele kroppen. Ved længere varende krisetilstande udskilles der endvidere cortisol fra binyre barken som påvirker stofskiftet af feks sukker fra leveren og fedt forbrændingen påvirkes. Kilde: bla. Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m.

[3] Fysioteapeut bachelor opgave om Fysioterapi til patienter med vestibulære dysfunktioner http://www.esbfys.dk/fysesb/hovedopgave/mkk-h00a.doc

Del dette

Gennem denne motoriske læreproces i hele barndommen, udvikles Grundmotorikken. Den trænes/styrkes ved at barnet deltager i forskellige ’grundlege’ (Sparke lege,

fangelege, kastelege, gemmelege)

Når Grundmotorikken er udviklet kan barnet: gå, hoppe, kravle, stå, sidde, løbe, krybe, trille, kaste/gribe.

Når kroppen med dens sanser og motorik er ’på plads’, og vi har lært os selv at kende, er modnet, hviler vi i vores krop. Vi ved hvem vi er. Vi er ’klar’ og har overskud til at lære noget mere fagligt, som at lære bogstaver, tal, lære at læse, regne, skrive mm.[1] Vi er klar til at lære Færdigheder.

Færdighederne læres via træning og øvelse, eksempler er : Cykling, Fodbold, Rulleskøjter, ja alt med ’rekvisitter’ , også i slås projektet er der en række færdigheder der læres, og der indgår rekvisitter. (svømme, plaske er både grundlege og færdigheder.)

Evnen til at koncentrere sig, kommer senere end udviklingen af sanserne, og motorikken. Koncentration er viljestyret og er som alt andet en færdighed man skal lære ved at træne det.

Men kroppen skal først ha ’lært og glemt’ alle grundlæggende ting om sig selv.

Barnet modnes og de præfrontale områder i hjernen (blok 1, ’direktøren’) er måske modnet, men hvis de ikke trænes af omgivelserne, vil barnet ikke lære at arbejde systematisk og koncentreret. Koncentrationen trænes ved at stille krav til at barnet bliver ved med de opgaver man gir det, og samtidigt husker at vise barnet anerkendelse og belønning. Måden man kan se om de præfrontale områder er udviklede og klar til træning er ved at lægge mærke til om barnet udvikler sig med øget koncentration, udholdenhed, selvkritik og evne til opgave strukturering. Hvis barnet ikke udvikler sig, er de præfrontale områder ikke klar, og barnet viser impulsiv/uplanlagt adfærd

Først når kroppen kan selv, får den øje på det ydre og da bliver opmærksomheden rettet udad. Det er her læringen om omverdenen kan starte.

Når barnet har udviklet sin grundmotorik og nogle forskellige færdigheder, når det til et stadie hvor det kan bruge sin kreativitet. Ved at kombinere de forskellige færdigheder

For at et barn kan blive et ’populært barn’[2] må barnet kunne indordne sig under reglerne for en leg, og bidrage via sin kreativitet til fornyelse i legen.

Kreativiteten opstår når færdighederne ’sidder på rygraden’, ’er lært og glemt’

Færdighederne bliver nærmest som en slags reflekser , reflekser der dog er afhængige af situationen. Og det er gennem ’arbejde’ med konkrete opgaver og udfordringer der læres noget. Der kræves aktiv deltagelse.

[1] Som jo ’kulturligt’ beviseligt er en nødvendighed for at klare sig og få en god social position i et stadigt mere videns baseret samfund.

[2] Schaffer social udvikling side 382-388

Del dette

Motorisk modnings og udvikling proces

Vi har alle fået vitale motoriske reflekser i ’vuggegave’, som gør at vi pr. automatik trækker vejret, hjertet slår, vi hoster, blinker, brækker os, græder osv, og også de primærmotoriske reaktioner er noget vi er født med. Så som stræk refleksen, søge, sutte, og hænder/fødders gribereaktioner.[1] Eller den reaktion der kommer når man rører ved spædbarnets kind, og det drejer hovedet, trods det at barnet på det tidspunkt ikke har nogen bevidst kontrol over nakke musklerne, og hovedet ellers hænger ’slattent og dingler’.

Med tiden modnes barnet og bliver bedre og bedre til at organisere, skelne og regulere sanse indtryk. Hvis barnet ikke ’forstyrres’ og har mulighed for ’alsidige’[2] betingelser i sine omgivelser vil det stille og roligt udvikle sig motorisk. Og barnet kan mere og mere.

De forskellige sider af barnet/mennesket udvikler sig parallelt. Flere niveauer udvikler sig samtidigt.

(Fysisk udvikling, Sanse-motorisk udvikling, Kognitiv udvikling, Emotionel udvikling,

Social udvikling, se evt. bilag 1)

Motorisk Modning og udvikling skal ses som foregående ’cirkulært’ og ikke i nogle bestemte alderssvarende trin.

’Gudrun Gjesing’ stiller spørgsmålstegn ved begrebet ”normal motorisk udvikling”, fordi hun har rejst meget i Kina og Afrika og der set, at børn udvikles meget forskelligt afhængig af miljø og kultur. Så hun kalder det i stedet:” naturligt, kulturlig, dynamisk udvikling af sansning og bevægelse. ”

’Læringen er en cirkulær proces uden start og slutning’.

’Selve handlingen’ er omdrejningspunktet og den eneste del af læreprocessen, man direkte kan iagttage. Der sker noget inden og efter, som konstant griber ind og påvirker hinanden’

[1] Der er flere forskellige reflekser, nyere forskning har ført til ændringer i opfattelsen af spædbarnets refleksers karakter og funktion. Der kan læses om reflekser i : lise Ahlmann bog ’bevægelse og udvikling’ side 115 -121

[2] Ved alsidighed menes at barnet har mulighed for at opleve forskellige materialer, underlag, vind og vejr, falde og slå sig, mærke solens varme, klatre i træer, sparke til en bold, cykle, vælte ting, lege med vand mm Gerne også i varierede udendørs arealer. Altså Forskelligartede udfordringer og aktivitetsmuligheder. (skovbørnehaver)

Del dette

Ekstrasensorisk perceptions sans[3]

Herudover mener nogle at mennesket har en sjette sans, som betegnes ’ekstrasensorisk perceptions sans’ (esp) Som menes at kunne opfatte ting og begivenheder uden brug af kendte fysiske sanser. En tese ku være at det er via denne sans at vi er indfølende, og kan fornemme andres følelser. Og at denne sans er en kombination af alle sanser og hukommelsen. Det er dog udenfor emnet at arbejde yderligere med denne sans.

[3] Se f.eks. et forsknings projekt om healing af jonna widell ’healing-en sociologisk undersøgelse.

Del dette

Kinæstetisksans

Den kinæstetiskesans er en kompination af den proprioceptive sans og den taktile sans. Altså

En samlet indre sanseoplevelse af hvad der foregår i kroppen, og den måde den ’bevæger’ os på. Den er en sans der har betydning for feks at orientere os i mørke, at genkende overfladen og formen på et objekt uden at se det, og i øvrigt også gør det muligt at bevæge fingre og hænder for at spille på gameboy.

Bearbejdelsen af data fra det kinæstetiske sansesystem er vigtigt for børns trivsel, oplevelser, læring og udvikling. Har de problemer med denne sans, vil de virke klodsede og fummelfingrede, og ukoncentrerede. Man kan måske sige at ’de har nok i sig selv’ og ikke overskud i deres system til at klare den ydre udfordring, idet alt opmærksomhed og energi går med at holde balancen, og koordinere f.eks. synssansen, og balancen.[2]

[2] Det at holde balancen kræver meget opmærksomhed. I behandling af angst lidelser bruger man at få brugere til at stå på et ben, når de oplever angst i f.eks. en supermarked kø. Angst niveauet nedsættes øjeblikkeligt, idet kroppen har brug for energien/opmærksomheden til at holde balancen. Kilde jysk fobiskole.

Del dette