Indlæg Tags ‘motorisk udvikling’
udvikling af Grundmotorikken
Gennem denne motoriske læreproces i hele barndommen, udvikles Grundmotorikken. Den trænes/styrkes ved at barnet deltager i forskellige ’grundlege’ (Sparke lege,
fangelege, kastelege, gemmelege)
Når Grundmotorikken er udviklet kan barnet: gå, hoppe, kravle, stå, sidde, løbe, krybe, trille, kaste/gribe.
Når kroppen med dens sanser og motorik er ’på plads’, og vi har lært os selv at kende, er modnet, hviler vi i vores krop. Vi ved hvem vi er. Vi er ’klar’ og har overskud til at lære noget mere fagligt, som at lære bogstaver, tal, lære at læse, regne, skrive mm.[1] Vi er klar til at lære Færdigheder.
Færdighederne læres via træning og øvelse, eksempler er : Cykling, Fodbold, Rulleskøjter, ja alt med ’rekvisitter’ , også i slås projektet er der en række færdigheder der læres, og der indgår rekvisitter. (svømme, plaske er både grundlege og færdigheder.)
Evnen til at koncentrere sig, kommer senere end udviklingen af sanserne, og motorikken. Koncentration er viljestyret og er som alt andet en færdighed man skal lære ved at træne det.
Men kroppen skal først ha ’lært og glemt’ alle grundlæggende ting om sig selv.
Barnet modnes og de præfrontale områder i hjernen (blok 1, ’direktøren’) er måske modnet, men hvis de ikke trænes af omgivelserne, vil barnet ikke lære at arbejde systematisk og koncentreret. Koncentrationen trænes ved at stille krav til at barnet bliver ved med de opgaver man gir det, og samtidigt husker at vise barnet anerkendelse og belønning. Måden man kan se om de præfrontale områder er udviklede og klar til træning er ved at lægge mærke til om barnet udvikler sig med øget koncentration, udholdenhed, selvkritik og evne til opgave strukturering. Hvis barnet ikke udvikler sig, er de præfrontale områder ikke klar, og barnet viser impulsiv/uplanlagt adfærd
Først når kroppen kan selv, får den øje på det ydre og da bliver opmærksomheden rettet udad. Det er her læringen om omverdenen kan starte.
Når barnet har udviklet sin grundmotorik og nogle forskellige færdigheder, når det til et stadie hvor det kan bruge sin kreativitet. Ved at kombinere de forskellige færdigheder
For at et barn kan blive et ’populært barn’[2] må barnet kunne indordne sig under reglerne for en leg, og bidrage via sin kreativitet til fornyelse i legen.
Kreativiteten opstår når færdighederne ’sidder på rygraden’, ’er lært og glemt’
Færdighederne bliver nærmest som en slags reflekser , reflekser der dog er afhængige af situationen. Og det er gennem ’arbejde’ med konkrete opgaver og udfordringer der læres noget. Der kræves aktiv deltagelse.
[1] Som jo ’kulturligt’ beviseligt er en nødvendighed for at klare sig og få en god social position i et stadigt mere videns baseret samfund.
[2] Schaffer social udvikling side 382-388
hvad er motorisk modning
Motorisk modnings og udvikling proces
Vi har alle fået vitale motoriske reflekser i ’vuggegave’, som gør at vi pr. automatik trækker vejret, hjertet slår, vi hoster, blinker, brækker os, græder osv, og også de primærmotoriske reaktioner er noget vi er født med. Så som stræk refleksen, søge, sutte, og hænder/fødders gribereaktioner.[1] Eller den reaktion der kommer når man rører ved spædbarnets kind, og det drejer hovedet, trods det at barnet på det tidspunkt ikke har nogen bevidst kontrol over nakke musklerne, og hovedet ellers hænger ’slattent og dingler’.
Med tiden modnes barnet og bliver bedre og bedre til at organisere, skelne og regulere sanse indtryk. Hvis barnet ikke ’forstyrres’ og har mulighed for ’alsidige’[2] betingelser i sine omgivelser vil det stille og roligt udvikle sig motorisk. Og barnet kan mere og mere.
De forskellige sider af barnet/mennesket udvikler sig parallelt. Flere niveauer udvikler sig samtidigt.
(Fysisk udvikling, Sanse-motorisk udvikling, Kognitiv udvikling, Emotionel udvikling,
Social udvikling, se evt. bilag 1)
Motorisk Modning og udvikling skal ses som foregående ’cirkulært’ og ikke i nogle bestemte alderssvarende trin.
’Gudrun Gjesing’ stiller spørgsmålstegn ved begrebet ”normal motorisk udvikling”, fordi hun har rejst meget i Kina og Afrika og der set, at børn udvikles meget forskelligt afhængig af miljø og kultur. Så hun kalder det i stedet:” naturligt, kulturlig, dynamisk udvikling af sansning og bevægelse. ”
’Læringen er en cirkulær proces uden start og slutning’.
’Selve handlingen’ er omdrejningspunktet og den eneste del af læreprocessen, man direkte kan iagttage. Der sker noget inden og efter, som konstant griber ind og påvirker hinanden’
[1] Der er flere forskellige reflekser, nyere forskning har ført til ændringer i opfattelsen af spædbarnets refleksers karakter og funktion. Der kan læses om reflekser i : lise Ahlmann bog ’bevægelse og udvikling’ side 115 -121
[2] Ved alsidighed menes at barnet har mulighed for at opleve forskellige materialer, underlag, vind og vejr, falde og slå sig, mærke solens varme, klatre i træer, sparke til en bold, cykle, vælte ting, lege med vand mm Gerne også i varierede udendørs arealer. Altså Forskelligartede udfordringer og aktivitetsmuligheder. (skovbørnehaver)
mennesket fødes med de fleste sansesystemer veludviklede
Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer veludviklede. Og nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde). Når barnet fødes kan det det lugte, smage høre og se, ihverttilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgsgiveren, og dermed sikre sin overlevelse. Vi kan måske antage at vi er genetisk/biologisk udrustede til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.[1] Her i dette projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige sanser samordnes i hjernen.. det kaldes modal perception. Sanser og motorik udvikler sig parallelt og sammen. En god sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) . At opfatte kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en ’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb. Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel fysisk men også psykisk. I en ’kamp’ i slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne (som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion, gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så længe legen varer.
Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser
Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser: Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.
Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres (“nu vil jeg bøje min højre arm”), så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres (“så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af”)
Lillehjernen kan i den forbindelse benytte forskellige “programmer” for bestemte bevægelser. Disse programmer forbedres, efterhånden som de bliver brugt, en egenskab som for eksempel ses ved sportstræning, hvor man forbedrer sin teknik ved udførelsen af bestemte bevægelser. Igen og igen og… zzz igen..
Børn lærer altså først og fremmest når de trives, er nysgerrige opmærksomme og selv er aktive. Sansning aktiveres af forandring, enten bevæger omverdenen sig eller også er det ’kroppen’ selv. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.1
Jeg vil i det kommende afsnit beskrive alle sanserne som er videnskabeligt erkendt.
Det vil jeg gøre for at du som læser ’klædes’ på til de termer der senere bliver nævnt (den taktile sans, vestibulær sansen osv.)
Se bilag 1: model af de udviklings områder det hele menneske gennemgår i sin opvækst.
1 Jean Ayres: fra “Sanseintegration hos børn”
konkurrencer
hvorfor konkurerer mennesket men andre og sig selv?
Historisk har de sportslige konkurrencer rødder langt tilbage, til antikkens Grækenland[1]. ’Tvekampen’ har måske altid eksisteret mellem mennesker, Ihverttilfælde kan vi se at dyrene rivaliserer og træner i det fra helt små. Så det er sandsynligt at vi som art har gjort det samme. Efterkrigstiden havde efter min mening medvirkende indflydelse på det store fokus på sportsbegivenhederne som vi kender dem i dag som feks. De olympiske lege. Her kunne masserne finde noget at stræbe efter og gå op i, her kunne de ’nationale’ aggressioner få afløb, individet kunne opleve sejre og nederlag, og de enkelte stater ku vise deres bedste formåen inden for de enkelte sportsgrene. Og skabe nationale samlingspunkter, identitet og stolthed. Her ku masserne få noget andet at tænke på og bruge tid på, end at følge små mindreværdige ledere i krig, for sindssyge idealer. Som 1. og 2. verdenskrig blev et skræmmende eksempel på. Kunne disse idol dyrkelse, og kontrollerede kampe være skabt for at kontrollere menneskets aggressions natur? En trang til at være voldsomme og grusomme, som netop 1. og 2. verdenskrig viste at vi havde indeni os. Og Freud der var ’hot’ på det tidspunkt ku bekræfte dette[2]..
Men er vi mon nået til et globalt udviklingstrin hvor vi skal til at hædre dem der viser næstekærlighed og medfølelse, dem der er ærlige og reelle, dem der tør hjælpe dem der bliver drillet, dem der viser socialt engagement, dem som hjælper en gammel dame over vejen eller dem som f.eks. forbyder fodbold, fordi de mener der er andre og mere hensigtsmæssige måder at udvikle sanser, motorik og sociale normer på. Og fordi vi ikke mere syntes det er i orden at råbe og skrige og te os som dyr både på fodboldbanen, forældrene på tilskuer pladserne og ’roligans’ som fortsætter med at hærge byerne bagefter.
Slås lege er et værktøj der ku bruges bevidst, for at skabe rum til at ’programmere’ disse humane egenskaber ind på rygraden på børnene. Det tror jeg ville gavne samfundet.. Og jeg tror i øvrigt vi har brug for nye værdinormer globalt, som rummer andet end ensidig dyrkelse af demokrati, økonomi og materiel velstand. Hvor det tilsyneladende kun er effektivitet og ’nytteværdi’ der fokuseres på. Der mangler altså andre alternativer.
Velkommen til ’fredens’ utopia.
Citat:
’Vi er ikke født som gerningsmænd. Volden er en protestform mod de livs omstændigheder, børnene eller de unge befinder sig i. Det er derfor egentligt en sund reaktion mod en syg verden og ikke omvendt’
Af Michael Blume i sin bog ’slåskultur’
Citat:
’Patienten er sund og rask. Hans krop reagere som den skal når den udsættes for pres og stress.’
Udtalt af klinisk psykolog Leif Swendsen jysk fobiskole.
[1] Demokratiet som vi kender det har sine rødder 2500 år tilbage Athen. http://www2002170.thinkquest.dk/
Når grækerne holdt deres religiøse fester, opførte de teaterstykker, der udviklede sig til dramaer med almenmenneskeligt indhold, moderne teater med tragedie og komedie var skabt. Et andet vigtigt led i festerne var konkurrencer i løb, spring, spydkast, boksning osv. forløberen for vor tids idræt. I næsten 1000 år holdtes hvert fjerde år i byen Olympia på Peloponnes de såkaldte olympiske lege.
[2]Det var netop i disse Freud formidlede sine ideer bredt. I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen». http://www.leksikon.org/art.php?n=905
slådslege og slådskultur, nyttig litteratur
Litteratur
Michael blume: ’slås kultur, en teoretisk og praktisk bog om slåskampe’ isbn 87-7955-100-9
Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ isbn 87-624-0518-7
Susanne Ringsted og Jesper Froda – ’plant et værksted’ isbn 87-00-49424-0
Susanne Freltofte og Viggo Petersen – ’Hjerner på begynder stadiet’ isbn 87-21-00022-0
H. Rudolph Schaffer ’Socialudvikling’, isbn 87-412-2787-5
Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ Klim , 1. udgave, 2002 ISBN 87-7955-009-6
Bachelor opgave vinter 2005-2006)
Social kritik 88/2003
Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m
Internet kilder:
http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal
http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782
http://www.cfin.au.dk/index.php?menu=0
http://www.leksikon.org/art.php?n=905
http://www2002170.thinkquest.dk/
http://www.esbfys.dk/fysesb/hovedopgave/mkk-h00a.doc
http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782
http://lars.munin.dk/psyk/index.php
hvordan spottes børn med motoriske vanskeligheder i pædagogisk praksis
Trivsel, og at spotte børn med motoriske vanskeligheder, eller umodne børn.
Gennem det at slås for sjov er det muligt for barnet at opleve nye sider af sig selv og udvikle sig. Udvikle sig fysisk og psykisk som jeg var inde på i sidste afsnit.
For den professionelle underviser er der også mulighed for at udvikle bedre forståelse for det enkelte barn, og møde det på et andet plan end i dagligdagens uendelige konflikter, instruktioner og grænse sætninger.
Under slås legene er der selvfølgeligt reglerne som børnene skal ha indøvet, med hjælp fra de voksne, men der er under legene tid til at iagttage, dokumentere[1] og spotte de børn der har en ’svag’ fornemmelse af deres krop, af hvor hårdt det er rimeligt at slå uden at den anden bliver ked af det eller køllen rammer sviende og smertende i et kropsområde man havde aftalt man ikke må ramme.
Barnet lærer i første omgang at kommet med en eller form for udtryk, gråd, aggression som pædagogen så kan hjælpe med at bringe ind i en mere konstruktiv form. Via samtale lærer barnet at sætte ord på. Når legene bare kører er der oftest stor glæde og såvel drenge som piger deltar med spænding og store glædesudbrud. Liv.
Med slås projekter kan man også spotte de børn der måske er mere socialt reserverede, eller i hvert tilfælde potentielt kan være bange for at være med i legene. ’Sæt nu jeg ikke kan, og de andre griner’. Altså børn med et vist potentiale for at udvikle social angst. Afmystificeringen for disse børn vil ske via at møde det der gør dem usikre i den sociale sammenhæng (her slås legen)
Også børn med taktile problemer vil sandsynligvis undgå at tilmelde sig slås legen.
Et helt andet element i legen er forberedelsen til legen. På friskolen i jylland har man valgt selv at fremstille svær, og nogle børn har deltaget i at lave og dekorere deres eget svær (se bilag 5). Det er foregået i nær kontakt med en voksen, hvor barnet har prøvet at save, klippe, sætte tape på osv. En engageret måde at mødes på barn og voksen, en kontakt hvor både den voksne og barnet lærer. Barnet lærer færdigheder, den voksne lærer om barnets motoriske udvikling.
[1] Ved personale mangel kan man optage på video