Indlæg Tags ‘motorik’

Gennem denne motoriske læreproces i hele barndommen, udvikles Grundmotorikken. Den trænes/styrkes ved at barnet deltager i forskellige ’grundlege’ (Sparke lege,

fangelege, kastelege, gemmelege)

Når Grundmotorikken er udviklet kan barnet: gå, hoppe, kravle, stå, sidde, løbe, krybe, trille, kaste/gribe.

Når kroppen med dens sanser og motorik er ’på plads’, og vi har lært os selv at kende, er modnet, hviler vi i vores krop. Vi ved hvem vi er. Vi er ’klar’ og har overskud til at lære noget mere fagligt, som at lære bogstaver, tal, lære at læse, regne, skrive mm.[1] Vi er klar til at lære Færdigheder.

Færdighederne læres via træning og øvelse, eksempler er : Cykling, Fodbold, Rulleskøjter, ja alt med ’rekvisitter’ , også i slås projektet er der en række færdigheder der læres, og der indgår rekvisitter. (svømme, plaske er både grundlege og færdigheder.)

Evnen til at koncentrere sig, kommer senere end udviklingen af sanserne, og motorikken. Koncentration er viljestyret og er som alt andet en færdighed man skal lære ved at træne det.

Men kroppen skal først ha ’lært og glemt’ alle grundlæggende ting om sig selv.

Barnet modnes og de præfrontale områder i hjernen (blok 1, ’direktøren’) er måske modnet, men hvis de ikke trænes af omgivelserne, vil barnet ikke lære at arbejde systematisk og koncentreret. Koncentrationen trænes ved at stille krav til at barnet bliver ved med de opgaver man gir det, og samtidigt husker at vise barnet anerkendelse og belønning. Måden man kan se om de præfrontale områder er udviklede og klar til træning er ved at lægge mærke til om barnet udvikler sig med øget koncentration, udholdenhed, selvkritik og evne til opgave strukturering. Hvis barnet ikke udvikler sig, er de præfrontale områder ikke klar, og barnet viser impulsiv/uplanlagt adfærd

Først når kroppen kan selv, får den øje på det ydre og da bliver opmærksomheden rettet udad. Det er her læringen om omverdenen kan starte.

Når barnet har udviklet sin grundmotorik og nogle forskellige færdigheder, når det til et stadie hvor det kan bruge sin kreativitet. Ved at kombinere de forskellige færdigheder

For at et barn kan blive et ’populært barn’[2] må barnet kunne indordne sig under reglerne for en leg, og bidrage via sin kreativitet til fornyelse i legen.

Kreativiteten opstår når færdighederne ’sidder på rygraden’, ’er lært og glemt’

Færdighederne bliver nærmest som en slags reflekser , reflekser der dog er afhængige af situationen. Og det er gennem ’arbejde’ med konkrete opgaver og udfordringer der læres noget. Der kræves aktiv deltagelse.

[1] Som jo ’kulturligt’ beviseligt er en nødvendighed for at klare sig og få en god social position i et stadigt mere videns baseret samfund.

[2] Schaffer social udvikling side 382-388

Del dette

Motorisk modnings og udvikling proces

Vi har alle fået vitale motoriske reflekser i ’vuggegave’, som gør at vi pr. automatik trækker vejret, hjertet slår, vi hoster, blinker, brækker os, græder osv, og også de primærmotoriske reaktioner er noget vi er født med. Så som stræk refleksen, søge, sutte, og hænder/fødders gribereaktioner.[1] Eller den reaktion der kommer når man rører ved spædbarnets kind, og det drejer hovedet, trods det at barnet på det tidspunkt ikke har nogen bevidst kontrol over nakke musklerne, og hovedet ellers hænger ’slattent og dingler’.

Med tiden modnes barnet og bliver bedre og bedre til at organisere, skelne og regulere sanse indtryk. Hvis barnet ikke ’forstyrres’ og har mulighed for ’alsidige’[2] betingelser i sine omgivelser vil det stille og roligt udvikle sig motorisk. Og barnet kan mere og mere.

De forskellige sider af barnet/mennesket udvikler sig parallelt. Flere niveauer udvikler sig samtidigt.

(Fysisk udvikling, Sanse-motorisk udvikling, Kognitiv udvikling, Emotionel udvikling,

Social udvikling, se evt. bilag 1)

Motorisk Modning og udvikling skal ses som foregående ’cirkulært’ og ikke i nogle bestemte alderssvarende trin.

’Gudrun Gjesing’ stiller spørgsmålstegn ved begrebet ”normal motorisk udvikling”, fordi hun har rejst meget i Kina og Afrika og der set, at børn udvikles meget forskelligt afhængig af miljø og kultur. Så hun kalder det i stedet:” naturligt, kulturlig, dynamisk udvikling af sansning og bevægelse. ”

’Læringen er en cirkulær proces uden start og slutning’.

’Selve handlingen’ er omdrejningspunktet og den eneste del af læreprocessen, man direkte kan iagttage. Der sker noget inden og efter, som konstant griber ind og påvirker hinanden’

[1] Der er flere forskellige reflekser, nyere forskning har ført til ændringer i opfattelsen af spædbarnets refleksers karakter og funktion. Der kan læses om reflekser i : lise Ahlmann bog ’bevægelse og udvikling’ side 115 -121

[2] Ved alsidighed menes at barnet har mulighed for at opleve forskellige materialer, underlag, vind og vejr, falde og slå sig, mærke solens varme, klatre i træer, sparke til en bold, cykle, vælte ting, lege med vand mm Gerne også i varierede udendørs arealer. Altså Forskelligartede udfordringer og aktivitetsmuligheder. (skovbørnehaver)

Del dette

hvorfor konkurerer mennesket men andre og sig selv?

Historisk har de sportslige konkurrencer rødder langt tilbage, til antikkens Grækenland[1]. ’Tvekampen’ har måske altid eksisteret mellem mennesker, Ihverttilfælde kan vi se at dyrene rivaliserer og træner i det fra helt små. Så det er sandsynligt at vi som art har gjort det samme. Efterkrigstiden havde efter min mening medvirkende indflydelse på det store fokus på sportsbegivenhederne som vi kender dem i dag som feks. De olympiske lege. Her kunne masserne finde noget at stræbe efter og gå op i, her kunne de ’nationale’ aggressioner få afløb, individet kunne opleve sejre og nederlag, og de enkelte stater ku vise deres bedste formåen inden for de enkelte sportsgrene. Og skabe nationale samlingspunkter, identitet og stolthed. Her ku masserne få noget andet at tænke på og bruge tid på, end at følge små mindreværdige ledere i krig, for sindssyge idealer. Som 1. og 2. verdenskrig blev et skræmmende eksempel på. Kunne disse idol dyrkelse, og kontrollerede kampe være skabt for at kontrollere menneskets aggressions natur? En trang til at være voldsomme og grusomme, som netop 1. og 2. verdenskrig viste at vi havde indeni os. Og Freud der var ’hot’ på det tidspunkt ku bekræfte dette[2]..

Men er vi mon nået til et globalt udviklingstrin hvor vi skal til at hædre dem der viser næstekærlighed og medfølelse, dem der er ærlige og reelle, dem der tør hjælpe dem der bliver drillet, dem der viser socialt engagement, dem som hjælper en gammel dame over vejen eller dem som f.eks. forbyder fodbold, fordi de mener der er andre og mere hensigtsmæssige måder at udvikle sanser, motorik og sociale normer på. Og fordi vi ikke mere syntes det er i orden at råbe og skrige og te os som dyr både på fodboldbanen, forældrene på tilskuer pladserne og ’roligans’ som fortsætter med at hærge byerne bagefter.

Slås lege er et værktøj der ku bruges bevidst, for at skabe rum til at ’programmere’ disse humane egenskaber ind på rygraden på børnene. Det tror jeg ville gavne samfundet.. Og jeg tror i øvrigt vi har brug for nye værdinormer globalt, som rummer andet end ensidig dyrkelse af demokrati, økonomi og materiel velstand. Hvor det tilsyneladende kun er effektivitet og ’nytteværdi’ der fokuseres på. Der mangler altså andre alternativer.

Velkommen til ’fredens’ utopia.

Citat:

’Vi er ikke født som gerningsmænd. Volden er en protestform mod de livs omstændigheder, børnene eller de unge befinder sig i. Det er derfor egentligt en sund reaktion mod en syg verden og ikke omvendt’

Af Michael Blume i sin bog ’slåskultur’

Citat:

’Patienten er sund og rask. Hans krop reagere som den skal når den udsættes for pres og stress.’

Udtalt af klinisk psykolog Leif Swendsen jysk fobiskole.

[1] Demokratiet som vi kender det har sine rødder 2500 år tilbage Athen. http://www2002170.thinkquest.dk/

Når grækerne holdt deres religiøse fester, opførte de teaterstykker, der udviklede sig til dramaer med almenmenneskeligt indhold, moderne teater med tragedie og komedie var skabt. Et andet vigtigt led i festerne var konkurrencer i løb, spring, spydkast, boksning osv. forløberen for vor tids idræt. I næsten 1000 år holdtes hvert fjerde år i byen Olympia på Peloponnes de såkaldte olympiske lege.

[2]Det var netop i disse Freud formidlede sine ideer bredt. I 1915 udkom de store «Forelæsninger i psykoanalyse», og i 1932 opsummerede han med «Nye indføringsforelæsninger i psykoanalyse» og i 1940 «Et omrids af psykoanalysen». http://www.leksikon.org/art.php?n=905

Del dette

Litteratur

Michael blume: ’slås kultur, en teoretisk og praktisk bog om slåskampe’ isbn 87-7955-100-9

Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ isbn 87-624-0518-7

Susanne Ringsted og Jesper Froda – ’plant et værksted’ isbn 87-00-49424-0

Susanne Freltofte og Viggo Petersen – ’Hjerner på begynder stadiet’ isbn 87-21-00022-0

H. Rudolph Schaffer ’Socialudvikling’, isbn 87-412-2787-5

Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ Klim , 1. udgave, 2002 ISBN 87-7955-009-6

Bachelor opgave vinter 2005-2006)

Social kritik 88/2003

Politikens anatomiske atlas, Den forunderlige krop m.m

Internet kilder:

http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

www.hjerneforum.dk

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

http://www.cfin.au.dk/index.php?menu=0

http://www.leksikon.org/art.php?n=905

http://www2002170.thinkquest.dk/

http://www.esbfys.dk/fysesb/hovedopgave/mkk-h00a.doc

http://www.howardgardner.com/

http://www.bioweb.dk/biolex.php?Desc=1782

http://lars.munin.dk/psyk/index.php

Del dette

Det menes at mennesket har ca. 1,8 m2 hud, omkring 400 forskellige muskler, ca. 206 knogler, mere end 100 led, 90.000 km vener, arterier og kapillærer, og ca. 13 milliarder nerveceller. (+ støtteceller)

Hvert minut livet igennem pumpes 4-6 liter blod gennem hjertet.

Mennesket har ca. 25 billioner røde, runde blodlegemer a ca. 0,007 mm i diameter.

Den samlede overflade menes at være ca. 1.300 m2.

Hjernen vejer gennemsnitligt 1.350 gram. Mennesket har op til 5 millioner hår. [1]

Alle disse muskler, knogler, hudceller, nerveceller, osv indgår i den sansemotorisk udvikling.

[1] http://da.wikipedia.org/wiki/Menneske#Mennesket_i_tal

Del dette

Begrebsafklaring

’Slås lege projekt’ :
slås lege projekter går ud på at udvikle vores kendskab til vores egen krop, og den andens krop. Projektets hensigt er at man ønsker at der via ’kamp/tvekamp’ indøves og læres hvad der skal til for at ’lykkedes sammen’ og udføre en vellykket kamp. En kamp hvor man respektere hinanden, hvor man kæmper MED hinanden, også bagefter I skolegården. En kamp hvor barnet finder sine egne evner og ressourcer, men også møder sine begrænsninger. Gennem disse kropslige ’konfrontationer’ aktiveres og påvirkes følelserne og barnet lærer at mestre disse/ lærer sig selv at kende ’indefra’.

I slås projektet indgår bla. Svær, køller og puder (se senere indlæg som viser hvordan man laver svær.)

Hvad betyder Sanse integration?

det er en teoretisk tilgang der mener at:

’sanseintegrationen samler alle indtryk der strømmer til hjernen. Hvis disse ikke integreres ordentligt, får det konsekvenser for trivsel, aktiviteter og udviklings- muligheder.’

Det er en teori som blev udviklet af en amerikansk ergoteapeut og forsker:
jean Ayres i starten af 70 erne [1].

Der findes masser af andre teorier om sanser og motorik.
En nyere tilgang omhandler de ’Mange Intelligenser’ eller kompetencer (forkortet MI). Teorien er udviklet af en amerikansk forsker og psykolog Howard gardner.[2] Han mener vi har forskellige måder at tilegne os verden på.

Perception : sortere og udvælger indtryk, og sammenkobler det med det der allerede er i opfattet tidligere. ’at modtage og bearbejde til et hele’

Motorik:
ved motorik forstås det ’mekaniske system’ af vores krop, musklerne, ledende, knoglerne. Motorikken kan endvidere deles i to dele:

Grov motorisk del: lemmer: arme, ben, kropssøjlen (grovmotoriske arbejder/udtryk ku være klippe med sakse, eller male store malerier, mm)

Fin motorisk del: fingre, tæer, ansigtets mimik (fin motoriske arbejder/udtryk ku være lege med små perler, tegne, akvarel maling mm. . Finmotorisk udvikling er primært psykomotorisk.
Øjenmotorik, mundmotorik, håndmotorik er alle finmotoriske, og udvikles individuelt over tid, ved gentagen eksperimenteren og nysgerrig interesse.

Neuromotorik og psykomotorik:
Neuromotorik henviser til nerver og nervebaner mm
Psykomotorik henviser til ’en bevægelse i forhold til sig selv og andre og det man skal gøre’.

[1] Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’. Side 25
[2] Interesserede kan starte med at kikke på http://www.howardgardner.com/

Del dette

På det årlige Consumer Electronics Show (CES i las vegas usa), her i januar, har omkring 145.000 besøgende kikket på gadgets. Folk strømmer til ces for at se de nyeste trends og gadgets På dette års CES holdt Steve Ballmer en tale, (microsoft chef). Her fortalte han bla. om  Xbox teamet og begrebet Natural Computing, som beskriver mulighederne for at interagere og betjent med computeren med tale, berøring eller fagter.

Microsoft har Researched i disse emner i 15 år, og resultaterne fra denne research komme ud til forbrugerne.

Windows 7 har multitouch tilføjet, og en ‘input pen’ + tale er flyttet med til Windows 7 fra Microsoft Surface (første kommercielle multitouch produkt)

Natal til Xbox blev vist frem på CES i år.Det muliggør arbejde med xbox’en med fagter, stemme og ansigts genkendelse. Det vil være oplagt at integrere denne teknologi i pcere og labtops.

Ingen tvivl om at det har gode fremtidsmuligheder indenfor fysiologisk træning og motorisk udvikling også.

se meget mere her om emnet om ‘computing everywhere’

Del dette