Indlæg Tags ‘fysioterapi’
mennesket fødes med de fleste sansesystemer veludviklede
Når mennesket fødes er de fleste sansesystemer veludviklede. Og nogle sanser er endda aktive allerede mens fosteret udvikler sig. (her kender de fleste mødre til at fosteret reagerer på lyde). Når barnet fødes kan det det lugte, smage høre og se, ihverttilfælde så meget at det kan indgå i en relation til omsorgsgiveren, og dermed sikre sin overlevelse. Vi kan måske antage at vi er genetisk/biologisk udrustede til at modtage sensoriske data og analysere disse på en hensigtsmæssig måde.[1] Her i dette projekt arbejdes der med sanser som værende adskilte og at de forskellige sanser samordnes i hjernen.. det kaldes modal perception. Sanser og motorik udvikler sig parallelt og sammen. En god sanseintegration er væsentlig i alle kommende sammenhænge. Sanseimpulserne medvirker jo også til at give os en fornemmelse af at være vores krop og ikke blot have en krop.(se evt. eksempel i bilag 2) . At opfatte kroppen som en helhed er mere avanceret end at kunne identificere enkelte dele af kroppen. Og det er en forudsætning for at barnet kan rette sin opmærksomhed mod andet end kroppen, f.eks. opleve naturen på en gåtur, eller deltage i en ’slås leg’, hvor der kræves at have overskud til at aflæse den anden, og bruge sin krop hensigtsmæssigt i et forsvar eller modangreb. Dermed er sanseintegrationen også væsentlig i selvforståelsen, forståelsen af hvem jeg er sammen med den anden, og hvor langt jeg rækker. Såvel fysisk men også psykisk. I en ’kamp’ i slås legen trænes i hurtig tænkning, iagttagelse af den anden via alle sanserne (som er skærpede i en slåskamp) og perception, beslutning af aktion, gennemførelse og evaluering, alt sammen i en lynhurtig kontinuerlig proces så længe legen varer.
Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser
Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser: Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (som balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen.
Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres (“nu vil jeg bøje min højre arm”), så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres (“så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af”)
Lillehjernen kan i den forbindelse benytte forskellige “programmer” for bestemte bevægelser. Disse programmer forbedres, efterhånden som de bliver brugt, en egenskab som for eksempel ses ved sportstræning, hvor man forbedrer sin teknik ved udførelsen af bestemte bevægelser. Igen og igen og… zzz igen..
Børn lærer altså først og fremmest når de trives, er nysgerrige opmærksomme og selv er aktive. Sansning aktiveres af forandring, enten bevæger omverdenen sig eller også er det ’kroppen’ selv. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.1
Jeg vil i det kommende afsnit beskrive alle sanserne som er videnskabeligt erkendt.
Det vil jeg gøre for at du som læser ’klædes’ på til de termer der senere bliver nævnt (den taktile sans, vestibulær sansen osv.)
Se bilag 1: model af de udviklings områder det hele menneske gennemgår i sin opvækst.
1 Jean Ayres: fra “Sanseintegration hos børn”
hvad er sanseintegration
Idet vi erkender vores omverden gennem vores sanser, har alle oplevelser og erfaringer, betydning for vores fortolkninger og dermed vores mere eller mindre bevidste valg af adfærd.
Via vores sanser samler og skaber vores hjerner orden i alle de forskellige(mange) sanseindtryk vi konstant udsættes for. (fra blok 1 se bilag 4)
Det bevirker at der foregår en ’sanse integration’: en bearbejdning af alle sanse indtryk til en samlet (meningsfuld) helhed..
I den proces frasorteres ’uvæsentlige’ indtryk, så disse ikke når vores ’vågne bevidsthed, vores jeg’. (fortages I blok 2 se bilag 4)
Er sanseintegrationen god har individet lært at reagere hensigtsmæssigt på oplevelser og udfordringer, som feks. At afstemme den benyttede muskelkrafft 1 med det der er brug for for at løfte feks et glas mælk.
Fungere sanseintegrationen dårligt, er der fare for at der bruges for lidt eller for meget muskel spænding, og mælken ku ryge op i hovedet på personen. Denne dårlige sanseintegration kan få konsekvens for personens selvværd.
Personen kunne jo blive latterliggjort over ikke at kunne mestre at drikke et glas mælk uden at spille, og opleve’ jeg duer ikke’, føle mindreværd osv. Hvilket igen virker ind på personens selvopfattelse og identitet, og tanker om fremtidige handle muligheder i sin verden. Personen mister måske helt lysten til at ’prøve’. Og ender måske med en grundantagelse (skemata) ’jeg er klodset og dum og ikke noget værd’. Personen får måske en leveregel der siger ’ingen må se mig bruge rekvisitter, det gør jeg kun derhjemme’, og personens reaktion når det offentligt forlanges at bruge rekvisitter bliver måske hjertebanken og hedeture og måske røde kinder.2
Alle vores sanse erfaringer strømmer til hjernen, og ender til sidst i den bagerste del af storhjernen (se figur 5, og blok 2 i neuro pædagogiske termer[3] efter bearbejdning i andre centre i hjernen.[4]
1, er storhjernen 7. er lillehjernen
Figure 5
Det sansede bliver registreret og sammenholdt med andre tidligere/lignende sanse impulser, hvorefter der i den forreste del af storhjernen (også kaldet blok 3, se bilag 4), bliver lavet kommende strategier for ens adfærd og handle ideer i den sociale sfære. (Vi skaber en social konstruktivistisk sammenhæng)
1 Hvis du vil vide mere om hvilken måde musklernes kraft afstemmes via neurale servosystemmer, kan du læse i bogen ’hjerner på begynder stadiet af susanne freltofte og viggo petersen’, feks side 180 og frem, og 88/89 og frem
2 Melanie Fennell ’At overvinde lavt selvværd, en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker’ læs om bundlinier og leveregler
3 Se bilag 4, Hvis du vil vide mere læs i ’hjerner på begynder stadiet afsusanne freltofte og viggo petersen ’feks. Side 118-157
3 Gudrun Gjesing: ’Nysgerrige børn I bevægelse og aktivitet’ side 54
3 Birgit Bruun ’kommunikation med og om børn og unge – eller udvikling af lærer og pædagog personligheden’. Virkeligheden opfattes her som noget, der skabes gennem sprog og interaktioner mellem mennesker. Den er præget af et relationsorienteret sprog og anvendelse af relationsorienterede metoder. Gennem anvendelse af den cirkulære forståelsesform søger man ikke at forklare, men at udforske handlinger og begivenheder – og egen andel heri. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed og interesse for andres oplevelser, og ændringsstrategier indebærer fælles udforskning og dialog for at samskabe en ny virkelighed. Den inspirerer til fælles læring og dialog.
Belastningsbetingede skader i skuldre, albuer og håndled
Ved længere tids ensidig belastning eller ved akutte skader opstår der inflammation i muskler, sener, seneskeder og slimsække. Inflammation er en indre betændelses tilstand uden bakterier og uden tilførsel af ilt.
Nogle typiske diagnoser er: Læs resten af indlægget … »
Idrætsskade bogen 254 sider gratis
Der er rigtigt mange problemstillinger med muskler og led der kræver den helt rigtige behandling og træning. Når man får en skade er det vigtigt af sætte sig ind i hvad det er og hvordan man selv ‘hjælper’ til med at genoptræne musklerne mm.
Et problem man kan få ved skader er en forværing ved det forkerte genoptræning, eller hvis der simpelthen ikke er fundet en egentlig diagnose.
Rådgivningen fra fagpersoner kan være mangelfuld, måske får du blot at vide ‘får du noget motion’.
Ved skader opstår der inflammation i de berørte muskler, i slimsække, eller måske i seneskeder.
Denne inflammation skal helst stoppes inden genoptræningen starter, ellers kan tilstanden forværres.
De mest almindelige skader kan findes i idrætsskadebogen. Læs resten af indlægget … »
Inflammation og betændelses tilstande hvad kan du gøre
Smerter / træthed i lænden eller problemer med smertende og hævede led og træt som ved en influenza. Prikken, sitrende, kildrende fornemmelser i kroppen. Du har sandsynligvis det lægen vil kalde inflammation. Men hvad kan man gøre ved det?
Ibuprofen virker fint, og får muskulaturen til at slappe af, men for mange er ibuprofen for hård ved maven pga. sit indhold af acetylsalicylsyre. Der findes en bivirkningsmedicin som modvirker ’syren, nemlig lansoprazol ratiopharm. Ibuprofen tages typisk som en kur 3-5 dage, 3 stk i døgnet. Men husk at spørge din læge, ibuprofen er receptpligtig.
Også ‘husk’/ loppefrøskaller hjælper på bivirkningerne med ondt i maven. Læs resten af indlægget … »