Indlæg Tags ‘angstramt’
Hvad er lavt selvværd 4 af 4 – gratis ebog
Hvordan kan vi bygge bro mellem fortiden og nuet
Den måde vi kan arbejde med at bygge en ‘bro’ mellem de gamle oplevelser og ændre på deres virkning i vores nuværende liv, er ved at blive bevidst om hvad det er vi udsætter os selv for i dag. Tiltaler vi os selv hårdt, kritisk, bruger vi måske selvkritik i dag når vi laver fejl, som kommer fra en barndoms ven engang hvor vi lavede en fejl og han sagde ‘ole, du er et fjols’. Bruger vi sammenligninger som vi gjorde som børn, med værdier der ikke har relevans mere. Kritiserer vi os selv for ikke at gøre det vores selvkritik mener vi burde på baggrund af gamle erfaringer der ikke har relevans mere. Vi kan også genkalde os både støttende og styrkende følelser, tanker ja hele billedlige oplevelser fra gamle oplevelser på et senere tidspunkt i livet. Læs resten af indlægget … »
Hvad er lavt selvværd 3 af 4 – gratis ebog
Lavt selvværd kan skyldes mange forskellige livs oplevelser:
Vi kan have været udsat for svigt, misbrug og overgreb. Vi kan have fået den opfattelse at vi intet er værd når andre bare kan tillade sig at gøre med os hvad de vil. Børn reagere på misbrug og svigt ved at tage skylden og konstatere at de selv har fortjent det. Dette bliver starten på måden at tænke på om ens muligheder og plads i verden.
Vi kan føle vi ikke kan leve op til forældrenes normer og værdier. Hvis vi hele tiden oplever af der bliver fokuseret på vores svagheder og mangler, og ikke på de initiativer vi tager kan vi udvikle den opfattelse at vi må være totalt forkerte. Og at det er det ‘hele’ ved os og alt hvad vi gør der er forkert. Det bliver en generaliseret negativ sandhed. Læs resten af indlægget … »
Hvad er lavt selvværd 2 af 4 – Gratis ebog
Negative tanker er spejlinger af gamle erfaringer
Vores selvopfattelse bygger ikke nødvendigvis på sandhed og er mere en holdning end et egentligt faktum. Holdninger har alle og alt muligt, og holdninger kan efterprøves i praksis. Passer den her holdning, det her syn på den virkelighed jeg har eller gør den ikke. Der kan laves nogle eksperimenter på hvor og hvordan det passer. Ofte vil disse holdninger ikke kunne tåle at blive udsat for praktiske eksperimenter. Disse holdninger kan bygge på fejltolkninger, forvrænget tænkning og de kan være direkte forkerte. Disse holdninger og ideer om os selv bygger på vore erfaringer gennem vores liv. Hvis de har været positive har vi sandsynligvis et positivt syn på os selv. Hvis vi mest har haft svære og negative oplevelser vil vores billede af hvem vi er være mere negativt og præget af disse dårlige oplevelser. Det bliver en automatiseret indre process der består af tanker, følelser, kropslige fornemmelser og adfærd. Det bliver en ondt indre cirkel. Cirklen kan brydes ved at udfordre de så stærke indre ideer og holdninger, der fastholder det lave selvværd.
Læs resten af indlægget … »
Hvad er lavt selvværd 1 af 4 – Gratis ebog
For at svare på hvordan lavt selvværd udvikles må vi først definere hvad der menes med ‘lavt selvværd’ og ’selvværd’. Dette er første indlæg af 4. Som afslutning udgives en gratis ebog som du kan downloade.
Selvværd er en afspejling eller refleksion indefra der bedømmer hvad vi er værd og hvad vi kan. Selvværd afspejler hvad vi føler vi er værd som mennesker. Når selvværdet er lavt betyder det at vi har negative overbevisninger om os selv. Lavt selvværd har mange virkninger og konsekvenser for hvordan vi lever vore liv.
![]()
Læs resten af indlægget … »
Social fobi handler om Kontrol tab – Lær med VIDEO Coaching
Jon Mercer er lidt en guru, han har selv haft angst problemer i 20 år. Socialfobi ødelagde hans liv i lang tid. Han er sluppet af med det, og coach’er folk world wide med at komme sig over alle mulige former for angst.
Han har et online kursus, med video guides, meditationer til mp3 afspilleren, afslapningsmusik og mere.
Her er en kort intro film, så kan du vurdere om er på ‘bølgelængde’ med ham.
pårørende til angst ramte
Er du pårørende til en angstramt? Denne film forsøger at vise hvordan den angst ramte oplever et supermarkedbesøg.
Det er ikke ens for alle med angst og langt fra alle har problemer specifikt med supermarked køer, men filmen skildrer meget godt den ’selvantændelses ‘process den angste går igennem.
Og så en lille bøn: Sig ALDRIG til en person med angst om at tage sig sammen, det gør personen allerede, så rigeligt, en angst ramt kæmper nærmest som var det for livet hver dag.
Kognitiv terapi og adfærdstræning/eksponering er vejen frem. Mestring og forståelse af kroppens reaktioner ved angst hjælper. Åbenhed om symptomer og den angstramtes oplevelse iøvrigt er afgørende for at komme videre/ud af angsten.
panikangst fører til agorafobi og i værste fald misbrug
Mennesker der får panikangst får ofte også en udpræget grad af agorafobi(undgåelsesadfærd og angsten for angsten). Dette risikerer at udvikle sig til misbrug af alkohol. Men det omvendte er også tilfældet. Dette fremgår af ‘Journal of Clinical
Psychiatry’. Alkoholmisbrug og panikangst (med eller uden agorafobi) optræder nemlig ofte hos det samme individ.
Har man agorafobi kan man blive bange ved selve tanken om en situation i fremtiden der kan føles umulig at klare eller slippe væk fra. Personen undgår så helt de situationer der udløser ængstelse eller følelser af panik. Dette fører ofte i at man bliver fanget i sit eget hjem eller i meget trygge og forudsigelige oplevelser.
Panikangst med agorafobi kan føre til overdrevent alkoholforbrug og kan ses som en slags selvmedicinering.
Alkoholmisbrug og abstinenser hænger sammen, abstinenserne skyldes kemiske ændringer i hjernen som giver øget panikangst respons.
N
ogle mennesker er genetisk disponerede for at udvikle både panikangst og alkohol misbrug.
Analysen af 20 studier har fået forskerne til at konkludere at hos mennesker med panikangst med agorafobi, formindsker alkohol angstniveauet og dermed undgåes det at stresskurven stiger så voldsomt at der udløses et panikangst anfald.
Forskerne fandt også at mere alkohol i sig selv kan udløse panikangst anfald.
Kilden er Journal of Clinical Psychiatry, June 2007

