Af: Mogens Hansen

Den traditionelle kønsforskning anskuer piger som passive og stille og drenge som aktive og voldsomme. Forskerne har set på det sociale alene som noget der foregik i en boble uden omgivelser, kroppe og sansning. Det passer bare ikke. Piger er lige så aktive og pågående som drenge på skolens udearealer.

Piger er lige så fysisk stærke som drenge som drenge intil 10-11 års alderen. De er er smidigere, hurtigere og bedre koordinerede. En flok piger kan altid banke en flok drenge i slåskampe og fodbold – samtidig med, at de er langt bedre til til at passe dukker og hoppe i hinkeruder.

Især i 1980’rne undersøgte man, hvordan piger og drenge havde det i frikvarterne i skolen. Det førte til udtryk som stille piger og voldsomme drenge. Det er blandt psykologer og pædagoger blevet nærmest faste udtryk om børn i skolen. Pigerne står i smågrupper henne under halvtaget i et hjørne, mens drengene råbende og skrigende tumler rundt med en bold.

Pigerne er de passive, de står og hvisketisker om andre piger (som de ikke vil lege med), drengene er aktive, bruger kroppene (og stemmerne) og spiller fodbold. Pigerne når ikke altid helt ud i skolegården før det ringer ind, drengene sidder på spring oppe i klassen og ude med bolden næsten før ringningen er forbi. Det er blevet bekræftet i undersøgelse efter undersøgelse af skolegårdslivet.

Her i det ny årtusinde passer det ikke mere. Pigerne er aktive, bruger kroppen og sanserne, leger aktivt på skolernes udearealer, som det hedder på moderne pædagogisk dansk. De står godt nok stadig af og til og småsnakker i hjørnerne, men de leger lige så meget vildt og voldsomt og spiller fodbold som drengene. Hvad er der sket? Opdrager forældrene pigerne til et mere aktivt liv fra de er små? Har vi fået brudt op i de faste kønsroller med pigerne i plisseret nederdel og drengene i løbesko, t-shirts og korte bukser? Noget er der sket.

En dansk-norsk forsker, Lene Schmidt, har undersøgt sagen på ny. Hun valgte at se på en række skoler med vidt forskellig størrelse på skolegården og udearealet. I små skolegårde agerede pigerne som piger gjorde i 1980’rne med at stille sig hviskende sammen i smågrupper (drengene spiller stadig fodbold!). På store udearealer med bakker, træer og krat var pigerne aktive. De legede vildt og voldsomt ligesom drengene.
Hvad har forskerne overset?

Ja, for det første har de ikke set på skolegårdens størrelse. På byskolerne var skolegården stort set altid lille med asfalt og hegn udenom. Så rummet og pladsen til at udfolde sig på, så forskerne ikke på. Den største risiko for børnene er at få en hård bold i hovedet, når man træder ud i skolegården. Spørg de små i skolen, de er altid bange for at få banket en bold i hovedet. Det kan hverken piger eller drenge lide.

Piger er stærke. Op til puberteten er piger ofte fysisk bedre udrustet end drenge. De har mere muskelkraft, er behændigere, smidigere, hurtigere, har bedre reaktionsevne – ja alt det som fortrin, der skal til for at spille f.eks. fodbold i skolegårdene – og om nødvendigt banke drenge. Hvorfor har vi alle sammen overset det og ser på pigerne som svagere end drengene? Ser vi på piger som en rolle og ikke på de fysiske fakta, der er for øjnene af os.

Først ved puberteten sker der en række hormonale og vækstmæssige forandringer af piger og drenge, som adskiller dem fysisk. Drengene, som har hængt bagefter pigerne i de første skoleår også indlæringsmæssigt, vinder med i skolen sådan ca. fra og med 5. klasse, og de bliver fysisk stærkere end piger. Men indtil 10-11 års alderen har pigerne føringen. Så kommer pigerne ind i en periode, man kan kalde spejlet og kammen-tiden, hvor udseende og drenge fylder deres psyke.

I en ny dansk undersøgelse af Mogens Hansen og Søren Nagbøl af børns aktiviteter på skolernes udearealer vil piger ofte hellere lege inde i frikvartererne, så snart det ikke er varmt ude. Det handler om påklædning. Piger møder (efter 1. klasse) ikke mere op i flyverdragter i den kolde tid, men ofte i ”pigetøj”: tynde bluser, tynde nederdele, tynde strømper og lette sko, der alt sammen er til indebrug. Men er vejret godt, så leger de lige så gerne ude som inde. Vi har iagttaget, at selv om piger ofte spiller fodbold sammen, så er der megen fodbold, hvor piger og drenge spiller sammen. Mange drenge, der ikke er med til fodbold og ikke selv finder på andre aktiviteter, hvad laver de? De driller dem, der spiller fodbold – både pigerne og drengene.

Den nævnte danske undersøgelse er gjort på to nye skoler, Asgård Skole i Køge kommune og Trekronerskolen i Roskilde kommune. Begge skoler har meget store udearealer. Udearealet ved Trekronerskolen er på størrelse med Kgs. Nytorv i København. Børnene vokser op i takt med skolebyggeriet. De sætter sig spor på indretning og brug af udearealet i en bestandig men noget ulige kamp med lærerne og arkitekterne om ejerskabet til skolen. Her kan ingen påberåbe sig retten, med henvisning til det plejer vi her .

Vi skal have fat i mange ting. Lige fra arkitekterne med deres magt over bygninger og udearealerne ved skolerne (og deres bedreviden), til moden, som bruger forældrene til at klæde børn på til kønsroller.

Ved fra den tidlige alder at have lært deres krop at kende med dens styrke, hurtighed, og koordinering er de i stand til det hele, til fodbold, idræt – og slagsmål. Piger kan faktisk nikke en skalle, hvis de synes det er nødvendigt.

I puberteten rykkes kønsrollerne ret drastisk rundt. Nogle piger holder fast ved den kraftfulde kropsbrug, mens andre fanges ind af ungdomskulturens og modens pres – ikke mindst som den præsenteres i tv. Undersøgelser blandt store elever i skolen viser, at mange piger i de ældste klasser ikke kan lide at have idræt, fordi de bliver forpustede og kommer til at svede. Det er væmmeligt at svede! Og det ødelægger deres makeup. Ganske mange 14-17 årige piger kan heller ikke lide at klæde om og vise deres krop, som de ofte er utilfredse med.

I bund og grund handler det om at lære at sanse og blive bevidst om og holde af sin egen krop gennem fysiske aktiviteter, så kroppen præsenterer identiteten og kønnet med pågåenhed.

Læs videre i:
*Mogens Hansen & Søren Nagbøl: Det ny skoleliv – Om krop, rum, bevægelse og pædagogik. 2008
*Lene Schmidt: Skolegården, jungel eller luftegård? En studie av miljøanlegg, barn og fysisk aktivitet i skolegården. 2004
*Thomas Willer: Sundhed i 8. klasse. Børnerådet. 2005
*Fernando Savater: Mod til at opdrage. 1995

Forfatter resurse box e:-> Mogens Hansen, cand. pæd. psych., fhv skolepsykolog og adj. professor på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Article From Gratis Artikler

Del dette