Hvad er lavt selvværd 3 af 4 - gratis ebog

Podcast, Hvad betyder lavt selvværd
Lavt selvværd kan skyldes mange forskellige livs oplevelser:

At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide

Vi kan have været udsat for svigt, misbrug og overgreb. Vi kan have fået den opfattelse at vi intet er værd når andre bare kan tillade sig at gøre med os hvad de vil. Børn reagere på misbrug og svigt ved at tage skylden og konstatere at de selv har fortjent det. Dette bliver starten på måden at tænke på om ens muligheder og plads i verden.

Vi kan føle vi ikke kan leve op til forældrenes normer og værdier. Hvis vi hele tiden oplever af der bliver fokuseret på vores svagheder og mangler, og ikke på de initiativer vi tager kan vi udvikle den opfattelse at vi må være totalt forkerte. Og at det er det ‘hele’ ved os og alt hvad vi gør der er forkert. Det bliver en generaliseret negativ sandhed.

Vi kan have haft svært ved at leve op til venne gruppernes normer og regler under opvæksten og især i puberteten. I forskellige tidsperioder er der forskellige idoler og idealer som børn vokser op under. Et mere ‘nørdet’ barn med måske boglige interesser, kan falde uden for og få den opfattelse at det er fordi barnet er forkert at de andre driller en, eller ikke vil have en med i deres gruppe.

Vi kan være udsat for andres stress under vores opvækst. Økonomiske kriser, skilsmisser, dødsfald og meget mere overgår alle familier og stresser forældrene, og dermed deres kontant til hinanden indbyrdes i familien. De har måske ikke den samme tålmodighed som de plejer at have eller udviser den samme interesse for deres børn som normalt. De presser måske barnet mere, og kræver ting som egentligt er urimeligt i forhold til barnets alder, fordi de selv er pressede. Barnet tager ansvaret og skylden på sig ‘det er osse bare fordi jeg er så uartig at mor og far bliver sure’, eller de får simpelthen ondt i maven og bliver utilpasse ved det de oplever, og bliver mere udfordrende, afprøver deres forældre mere for at få den kærlighed og opmærksomhed de har været vant til. Hele holdningssystemer om bolig forhold, livsværdier og økonomi kan tage deres afsæt i de her gamle stressende oplevelser fra forældrenes livskriser.

Den samfundsmæssige position vores familie og deres vennekreds er placeret kan også have konsekvens for hvilken værdi vi føler vi har som mennesker generelt. Vores selvværd kan være et produkt af at være en del af en ‘udstødt’ gruppe, eller en gruppe man ser ned på af en eller anden grund. Det kan være lærebarnet der bliver udsat for mobning fra andres forældre, eller altid hører om hvordan de andre børn og deres forældre kritiserer de andre lærerer som er en del af barnets netværk, eller det kan være barnet der kommer fra en familie hvor tøjvalget ikke spiller nogen rolle for hvordan man bliver vurderet. Det kan være grupper med religiøst tilhør, grupper med anden kulturel baggrund mm. Dette kan danne baggrund for barnets position blandt de andre børn og den ranking de oplever, den respekt de for, de partnere der senere er interesseret i barnet osv.

Podcast om selvværd

Vi kan også være vokset op i familier hvor de økonomiske midler har været knappe, eller hvor den følelsesmæssige støtte er mangelfuld. Forældrene kan sagtens tro at de har gjort det rigtige, den kan have følt at de gav deres børn det de selv savnede som børn, eller de har måske været gode til at sørge for at opfylde barnets praktiske behov, men ikke givet det den rette opmærksomhed som den barnet er. Eller forældrene kan på baggrund af eget oplevet svigt have svært ved kropslig kontakt og ikke ønske denne så længe som barnet har behov for.

Vi kan føle os udenfor fordi vi ikke helt passer ind i vores familie. Det kan være det kreative barn der er født ind i en akademisk familie, et udadvendt og energisk barn født ind i en familie der er indadvendt og lever et mere stille liv, et barne der holder af at fordybe sig i leg og læsestof, men hvor familien hele tiden render til aktiviteter udenfor hjemmet.

Vi kan være udenfor i skolen hvis vi er anderledes. Intelligente børn kan risikere mobning blot fordi de er klogere end de fleste, og kan tænke abstrakt tidligt. Barnet kan være genert, have accent, have briller osv. For barnet opfattes det at være anderledes, og lukket ude fra flokken, som at være forkert. Altså ‘der er noget galt med mig’.

Vi kan opleve tab og nederlag senere i livet. Selvom lavt selvværd tit har sin rod langt tilbage i tiden, kan selv mennesker med et godt selvværd komme ud for oplevelser, press og stress som underminerer deres selvopfattelse. Hvis vi belastes kraftigt og over lang tid kan det være vejen til et lavt selvværd resten af livet, med konsekvenser i valg og fravalg. Det kan være vi møder en alkoholiseret partner, vi udsættes for mobning på arbejdspladsen eller vi udsættes for misbrug og vold.

At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide

Hvordan Udvikles Lavt Selvværd


Poster med samme emne som du søger

Hvad er lavt selvværd 1 af 4 - Gratis ebog...
Selvværd hvad er det...
Selvværd og angst...
Hvad er lavt selvværd 4 af 4 - gratis ebog...

) Din kommentar...

Luk
Send som E-mail

counter statistics

 web2flow.dk wordpress løsninger   Håndlavede unika gaver   tjennu   trafik til hjemmesiden   Nyheder