Selvkritik i nedtrykte og pressede perioder
Når vi er pressede og egentligt har brug for at støtte 100% op om os selv, har de selvkritiske tanker bedre muligheder for at blive hørt og presser sig på. Ind imellem demoraliserer et menneske sig selv ved at kritisere usikkerheden og ved at kritisere at man ikke tør, eller kritisere at man er for svag, bekymret og nedtrykt over det og man burde kunne klare det bedre. Det påvirker slevtilliden i negativ retning. Det er ret almindeligt med disse tilstande. Personlige vanskeligheder er ofte en reaktion på tidligere oplevet belastning og stressende begivenheder i det hele taget. Der er ikke noget galt eller forkert med den der oplever at have selvkritiske tanker, og de fleste mennesker, hvis ikke alle, ville reagere på en tilsvarende måder hvis de blev udsat for det samme. Det gælder her om at øve sig i at forstå hvornår de selvkritiske tanker er der, og bruge konstruktive modbeviser, eller bare blive opmærksom på når de selvkritiske tanker dukker op og finde mere hensigtsmæssige tanker at sætte i stedet.
Du kan øve dig i at:
- Få øje på dine positive sider (evt. ved at kikke på hvilke negative sider du IKKE har)
- Blive opmærksom på hvad der er selvkritiske tanker og hvornår de er der
- Begynde at sætte spørgsmålstegn ved de selvkritiske negative automatiske tanker.
At overvinde lavt selvværd en selvhjælpsguide
Hent Ebogen om at bekæmpe selvkritiske tanker her:







