BORDERLINEPERSONLIGHEDSSTRUKTUR - notat baseret på: Evang, A. (1993), “Borderline”, Reitzels forlag, København

Evangs model over udviklingen af borderline personlighedsstrukturen har sit afsæt i den psykoanalytiske personlighedsforståelse (freud).

Evang flytter dog fokus fra Freud hvis primære interesse var rette mod hvordan det ubevidste, ID’et, er struktureret og fungerer, til egopsykologien. Denne udvikling hvor fokus flyttes fra freuds ideer, er generel for de psykodynamiske teorier der tager udgangspunkt i psykoanalysen, som bevæger sig hen mod en stadig større forståelse for at personligheden dannes gennem et samspil mellem de biologisk betingede anlæg og arvemasse plus potentielle psykiske udviklingsmuligheder. Altså gennem tilknytning og relationer. Den psykiske struktur der skabes og dermed den personlighedsudvikling som det enkelte individ gennemgår, er afhængig af arten og kvaliteten af det tidligste samspil med omsorgspersonerne (altså set ud fra den psykodynamiske opfattelse af psyken, husk der er masser af andre tilgange. I Danmark hersker den psykodynamiske tilgang, i USA er det de mere vækst orienterede tilgange (som KAT) der er fremherskende. Der er ikke to mennesker der psykologisk set er helt ens. Hvert eneste individ former sin unikke og helt individuelle personlighedsstruktur i den særlige måde som individet oplever sig selv i et samspil med omverdenen. Samspillet udvikler de ‘jeg’ funktioner der er bærende for forholdet til sig selv (selvbillede, selvfølelse, selvværd, selvtillid) og for forholdet til omverdenen. Jeg’ets opgave er at opretholde jeg grænser, realitetstestning, udsættelse af behovsopfyldelse, impulskontrol, skabe indre billeder af selv/andre (rig, indre arbejdsmodeller, skemata), individuation (livslang udvikling) og regulering af selvfølelsen.

senere artikel vil omhandle model forklaring og uddybning af metodik