’Integration betyder vedligeholdelse af vigtige normer, og holdninger og i tilgift tilegnelse af den nye kulturs sprog, normer og værdier’ 1
Når man bruger integration i sin pædagogiske strategi handler det om samarbejde i den forståelsesramme, at forskellige personer med forskellige baggrund og forskellige ønsker skal kunne fungere og arbejde sammen i forhold til at nå et mål. Ivy Schousboe har lavet fire integrationsformer der viser hvordan integrationsprocessen forløber i praksis i skolen og i daginstitutionen. De fire integrationsformer er en forståelsesramme som en organisation kan arbejde efter med hensyn til at arbejde med børn fra etniske mindretal. ”Udgangspunktet for begrebet integration er, alment at fastholde selve den grundlæggende antagelse, at individet overhovedet stå og må stå i et eller andet forhold til samfundet, og at dette forhold er hjørnestenen i den individuelle udvikling og i begribelsen af den. Forholdet kan være og er af forskellig kvalitet, og kvaliteten kan være såvel relativ statisk som bevægelig. Men individet er medlem – er integreret i – et kooperativt menneskeligt samfund, uanset om hun eller han på handleplanet indgår i kooperative sammenhænge eller ikke”2 Ivy Schousboe fire integrationsformer indeholder tre væsentlige kriterier som pædagogerne i daginstitutionerne kan bruge når de skal arbejde med børn fra etniske mindretal.
Hvem og hvad definerer målene
Ivy Schousboe mener at inden pædagogerne i institutionerne og lærerne i skolen kommer i gang med at integrere børn med anden etnisk baggrund må det spørge sig selv, hvad er målet for de tosprogede børns integration, og er disse mål bestemt af os som personale, af forældrebestyrelsen, de udenlandske forældre, alle i fællesskab, Børn – og kulturforvaltningen, politikerne osv. Erkendelse (og hvordan erkendes) forskellighed og hvilke strategier anvendes til at håndtere disse forskelligheder? Pædagoger og lærere må spørge sig selv, om de som personale, er klar over børnenes stærke og svage sider i forhold til de mål, de har sat sig. De skal se på, om de benytter sig af børnenes stærke sider og deres viden og kunnen til at nå de integrations mål. Og om de har tænkt over, hvad børnene skal kunne i forhold til danske børn. ”Forskellighed er et potentiale, hvis udvikling og betydning både afhænger af forskellighedens art og af, hvorledes man gør brug af den.” 3
Den formelle integrationsform
I den form for integration er det sådan, at de to grupper, der skal integreres med hinanden dvs. barnet og gruppen, pædagogen og institutionen, flygtninge og indvandrere og det danske samfund eksisterer ved siden af hinanden, uden direkte kontakt. Det kan forklares på en anden måde. Tage f.eks. to stuer i en daginstitution, der ligger ved siden af hinanden, men ellers kører hvert sit pædagogiske forløb. Med den formelle form har de tosprogede børn ikke plads i gruppen. De beskrives og betragtes måske som besværlige forstyrrende og derfor nødvendige at udskille, og placeres derfor i hver sin gruppe. På den måde undgås konflikter mellem forskellige individer når der ikke er fælles mål, der skal samarbejdes om.
Den assimilative integration
I den assimilative integrationsform er målet, at personen og institutionen skal smelte sammen og blive som en. Institutionen har på forhånd lagt målet for integration af personen, det er dem der bestemmer hvad der er rigtigt og forkert for integrationspersonen. Ved den integrationsform mister integrationspersonen indflydelse og er opsluges helt og må ændrer sig eller påtager sig en ”rolle” for at overleve.
Assimilation
”Assimilation er en opgivelse af egen kultur og total overtagelse af den nye kulturs sprog, normer og værdier.”4
Minoritetsfamilier der har tillagt en assimilationsstrategi oplever majoritetssamfundets som værende adgangsbillet til et bedre liv, uden hensyntagen til deres egne normer, traditioner og værdier. Derfor indordner de sig under de værdier, traditioner, og normer, de ser hos majoriteten. De søger så vidt muligt at lever livet, sådan som majoritetssamfundet foreskriver det. I familier med en assimilationsstrategi møder børnene under deres opvækst ofte kun ringe modstand og diskrimination i majoritetsmiljøet. Men når børnene bliver unge, er der risiko for, at de vil møde diskrimination i ungdomsmiljøet, på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet. Majoriteten vil i nogle tilfælde ikke acceptere en ”farvet dansker”, så nogle børn fra familier med en assimilationsstrategi kan senere blive skuffede i deres forventninger til majoritetssamfundet.
Et eksempel på at ville assimilere sig, kan være en familie hvor man vælger at ændre navnene til danske navne. Børn fra denne familie oplever ikke at de er anderledes, indtil de opdager at en farvet Jesper Christensen ikke er ligestillet med en hvid Jesper Christensen.
Den fragmenterede integrationsform
Den fragmenterede integrationsform betyder at de to gruppe, den person, der skal integreres og institutionen, optager småbidder af hinandens forskellighed i sig. De lader hinanden i fred, mødes kun når de er enige om en fælles opgave. Målet sættes af institutionen og forskelligheder eksisterer, men der opstår ikke nogen konflikter, da forskellene ikke når at blive synlige, før man skilles igen.5
Et eksempel kan være, at irakiske børn får undervisning af egne irakisktalende lærere, med egne undervisningsmidler og efter irakisk undervisningsplaner. De bliver kun integrerede med danske børn i de kreative fag. Med den form viser det, at vi lærer lidt af hinanden.
Den kooperative integrationsform
Ved den kooperative integration indgår personen og institutionen i et ligeværdigt samspil om mål, der er defineret i fællesskab. Den tager hensyn til individuelle og fælles behov. Den rummer udviklingsaspekt for personen såvel som for institutionen med fleksibilitet. Det fordrer, at alle grupper og alle individer har indflydelse på delmålene og de konkrete aktiviteter. Og at særinteresser kan tilgodeses. Erkendelsen af forskelligheden og af interessemodsætninger åbner mulighed for analyse, behandling og forandring og fører til udvikling af såvel de voksnes som børnenes tolerance for andre mennesker. 6
Vanskeligheden ved den kooperative integrationsform er, at den også medfører konflikter, hvis løsninger skal bearbejdes som et selvfølgeligt led i den fælles udvikling som organisation. Men på den anden side giver den kooperative integration erkendelsen af, forskelligheden parterne, mulighed for at bruge det brede udvalg af mulige faglige og menneskelige ressourcer inden for institutionens fællesskab. Den kooperative form for integration kræver at det enkelte barn udvikler sine potentialer og evner bedst muligt.
Ivy Schousboe mener, at i forhold til de almene mål, der er defineret i daginstitutionscirkulæret, nemlig mål for barnets udvikling, trivsel og selvstændighed er kooperative integrationsform den bedste form fordi den respekterer det tosprogede barn og dets familie. Den udfordring der kan ligge i indførelsen af brugen af denne integrationsform vil sandsynligvis blive danskernes såvel som andre kulturers usikkerhed til at forandre på egne vaner og normer. Grundet forskelle i kulturerne, kan der opstå interpersonelle konflikter, som det kræver et godt samarbejde at løse.
1: Kulturforskellighed“>Kulturforskellighed, side 24 & 25
