Af: Michael Pedersen
Del 1 af 2
Indledning
I denne artikel vil jeg beskæftige mig med hvordan vold og aggression, som den vises i forskellige billedmedier (tv, computerspil og mere), påvirker drengene psykisk og dermed hypotetisk påvirker deres fysiske udtryk. Jeg søger efter beviser for at vold og aggression i billedmedier[1] påvirker drengenes udtryk, og at dette udtryk er blevet mere voldsomt og aggressivt. Jeg vil søge at redegøre for hvorfor det er et problem.
Jeg inddrager Gideon Zloknik’s [2]erfaring som børnepsykiater. Han siger simpelthen at der er flere børn der bliver henvist til børnepsykiatrisk afdeling, og at de fleste af disse er drenge. Flere af drengene lider af stress-, angst- og tvangs symptomer
Jeg vil slutte af med at perspektivere de muligheder jeg som en tværfaglig person (tidl. elektronikmekaniker, systemkonsulent og pæd.stud) ser i vore teknologier og mediernes udvikling som konstant forandres.
Er der noget specielt i drengenes natur der disponerer dem til at være mere modtagelige
Hvorfor det specielt er drengene der henvises, begrunder Gideon b.la. med at drenge i 4 års alderen generelt er mindre psykologisk modne end piger i tilsvarende alder. Og at denne senere modning gør drengene mere følsomme og sårbare overfor psykosocial stress i familien. (som opstår på grund af f.eks., skilsmisser, forældres arbejdspres, tidspres). Han fortæller også at drenge modnes biologisk senere[3] og at drenge børn generelt er svagere og mere udsat for sygdom og medfødte defekter. Han omtaler især en gruppe som ’stakkels’ og specielt udsatte (20% af de dårligst stillede), det er børn af forældre med alkoholmisbrugs problematikker. Når Gideon bekymrer sig om mediernes (mest tv o. lign. ’ældre’ medier grundet bogens alder se note 3) påvirkning, er det fordi han har set at også børn fra tilsyneladende ’normalt’ fungerende familier, har samme psykiske problemer og symptomer som børn af de mere udsatte grupper. I forhold til mine teser og undersøgelser er det dog problematisk at hans erfaringer er så relativt gamle, set i forhold til nye mediers påvirkning generelt (Internet, computerspil[4], gameboys, playstations osv.), som er mere interessant idag. Derfor inddrager jeg yderligere artikler af aktuelle Hans Henrik Knoop, DPU som bla. arbejder med sammenhængen mellem medier og aggression/vold.
Hans Henrik Knoop om medier og vold
Hans Henrik Knoop påstande og konklusioner vedr. medier og aggression, bekræfter at Gideon’s konklusioner i 1998, stadigt, og i måske højere grad er relevante.
Gideon henviser[5] til at tv serier fuldstændigt er indvævet i udvikling af individets kønsidentitet, og at det især er de børn der er ensomme, og savner vejledning og støtte fra voksne påvirkes af medierne. I fraværet af en voksen kan barnet, her drenge, vælge en anden rollemodel fra en film eller et computerspil. De ’habituere’[6] det de ser (computerspil, tv, kammeraten eller den voksne), gør det til deres egen reaktion[7]. Måske aggressive og voldelige rolle modeller, fordi de tilsyneladende opnår kontrol ved at bruge magt ved at være aggressive. Gideon[8] siger at hele den menneskelige historie er spækket med aggression, og han taler direkte om at der er tale om instinkter, impulser og automatisk adfærd og reaktioner[9]. Hans Henrik Knoop[10] fortæller om to psykologiske teorier der siger forskelligt om medievold og aggressions effekt, den ene ’social læringsteorien’ den anden katarsis teorien. ’Katarsis teorien’ er næsten forkastet i dag, den siger at man renses for rigtig aggression gennem deltagelse i symbolsk aggression. Altså sku det at spille et voldeligt computer spil give afløb for frustrationer man har fået andre steder. I dag er det den sociale læringsteori’ der er fremherskende. Drengene lærer f.eks. ved at iagttage en kammerat der mestre en færdighed, eller ved at se på en voksen som reagerer over for andre. Den voksne viser på den måde barnet hvad der er tilladt og hvad der ikke er. Dette kan ske uden ord, og foregå ganske nonverbalt. Barnet registrerer, internalisere og agere som den voksne gjorde i en bestemt situation, når barnet senere møder en situation der ligner.[11] Gideon fortæller[12] at grunden til vi som art har udviklet os så meget, er at vi er i besiddelse af en ’uendeligt plastisk og fleksibel hjerne, som kan tilpasse sig alle livs omstændigheder.’ Spædbarnet er født med en instinktiv evne[13] til at efterligne ansigtsudtryk, og den voksnes adfærd. Om denne så er ’social eller asocial (aggressiv/voldelig)’. Han henviser til studier af spædbørn på 14 måneders alderen der viser at de iagttager og adoptere adfærd vist på tv. Endvidere bruger Gideon den pointe at mange børn op til 5 år ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed. For dem er tv en pseudo virkelighed. Hvorfor det også må antages at nye superrealistiske computerspil har den samme indvirkning. Det bekræfter Hans Henrik Knoop’s artikler om hvad vi lærer af volden og risici i forbindelse med medievold[14]
Se resten af artiklen med overskrifter som:
Hvorfor skulle drenge være mere påvirkelige
Læringsteorierne og aggression
Flow , stress og computerspil
Afrunding, konklusion og perspektiver.
Se også links:
Litteratur og ressourcer, b.la. link til interview med Gideon Zlotnik
Du kan se resten af artiklen om drenge og medier del 2 af 2 her
——————————————————————————–
Fodnoter
[1] Postmoderne mediesamfunds påvirkning, medierne er her tv, spil: computer, gameboy, playstations
[2] Fra bogen ’de stakkels børn’ som er udgivet i 1998. Han har endvidere udgivet bogen ’de stakkels drenge’ i 1991. Det er kun et år efter World Wide Web skabes af fysikeren Tim Berners-Lee på hos CERN og bringes til funktion i 1990. Så den vurderes som værende for gammel i forhold til vores emne.
[3] Bog Gideon Zlotnik – de stakkels børn 1998 s.47-52
[4] I start 90 midt/slut 90’erne var computerne generelt for langsomme/havde for lidt ram-/harddisk- kapacitet til de super realistiske virtuelle ’kamp og slås spil’ som børnene leger med i dag. I 1998 var der lige kommet pentiumII maskiner på markedet, og Microsoft Windows var nået til Windows 98, som lige nøjagtigt kunne køre rimeligt på en Pentium II 266Mhz, og 64 Mram. I dag er udviklingen nået til Pentium 4 3,8Ghz og har 4-8 Gram
[5] Ibid på s.73m
[6]Knoop artikel 2003 ‘computerspil, et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici’ s.1
[7] Knoop artikel 2003 ‘computerspil, et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici’
[8] s.142n i Gideon Zlotnik – de stakkels børn 1998
[9] Den opfattelse at mennesket er aggressivt af natur, at det er en drift, stammer bla. fra Freuds sammenkædning mellem aggression og døds/destruktions driften. Han erkendte dog også at mennesket som værende dybt socialt afhængige og at manglen på kærlighed og kontakt stærkt fremmer aggression. Konrad Lorentz sammenkædede i sin adfærdsbiologiske drift teori at der var analogier mellem dyrenes og menneskenes adfærd og at aggression var en trang vi led af.
[10] Hans Henrik Knoop ’På tærsklen til det virtuelle liv - psykologiske aspekter af den digitale teknologi’s.20 -23
[11] Knoop artikel 2003 ‘computerspil, et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici’s.2 nederst ’medievold..’
[12] Gideon på s.46
[13] Spejl neuroner i hjernen se mere her: http://www.peterlundmadsen.dk/hjernemad/hjernedannelse/empati.html
[14] Hans Henrik Knoop ’På tærsklen til det virtuelle liv - psykologiske aspekter af den digitale teknologi’s.21 -25
Forfatter resurse box e:->
http://anxiety.s-educator.org/
