Arbejds afhængighed giver prestice
‘Arbejds afhængighed giver prestige’ kilde coaching p1.
Det er ikke det samme som stress, men ofte er arbejdsafhængige netop stressede fordi deres prioriterring kun er arbejde, også når de egentligt har fri. Enten tænker de på arbejde eller har meget seriøse, arbejds-agtige fritids interesser.
De arbejdsafhængige spreder deres stress, og meget høje forventninger / ambitioner til alle i deres omgivelser, om det er deres børn eller ægtefælle, eller om det er forventningerne til udholdenhed, og perfektionisme blandt arbejdskolleger, så er det den samme årsag.
For meget fokus, og energi bruges af den arbejdsafhængige på af præstere og performe arbejdsmæssigt.
‘Jeg gør …’, ‘Jeg har så travlt med arbejdet..’, ‘Det kan jeg ikke fordi arbejdet..’, ‘Det skal man jo…’ osv
Eksempler på udtryk fra arbejdsafhængige, men også fra folk med egentligt behandlings parate problematikker. Behandlings parate fordi disse typer af mennesker, spreder deres krav og stress til andre i deres omgivelser, og enda sandsynligvis presser nogle ud i så store krav at de bliver fysisk eller psykisk syge. (hvis den arbejdsafhængige eksempelvis sidder i en magtfuld stilling)
Arbejdet er ligesom vores kulturs eneste egentlige og gyldige identitet.
‘Hvad laver du så’. Ofte et af de første spørgsmål vi får med mødet med andre mennesker. Om det så er i egentlige jobsammenhænge eller om det er i fritidsaktiviteter, eller når vi er under uddannelse, står i supermarked køen, ja selv under sygdom spørger behandlere om hvad vi laver, og laver vi ikke noget, så bliver det en del af sygdommen.
Det sjove ved arbejdsidentiteten er at historisk set stammer den identitet fra da de fleste var tyende, og ’syndige’ kirkegængere’, fra dengang hvor der var få men magtfulde godsejere, adellige, autoriteter af forskkellig art osv. Arbejderens vigtigste kompetence var afholdenhed for fristelser, og fleksibel indordning under arbejdsgiverens behov og ønsker.
Men der er jo ligesom ingen af os der er det vi gør. Vi gør det vi gør fordi vi er den vi er.
Mon udviklingen efterhånden kommer til at skabe os virkelig frihed, til at være mennesker? Til at være frie til at udfolde den kreativitet vi alle indeholder? Eller er arbejdet, og dagligdagen ramme det eneste holdbare i vores kollektive livsverden? Er det i orden at den travle stressede forretningsmand har mere prestige end det menneske der tager sig tid til roligt at tale med et ældre menneske, eller tålmodigt lærer et barn at binde sine snørrebånd?
Fra http://www.foa.dk/sw9114.asp
Tyendeloven og skudsmålsbogen
I 1854 vedtog Rigsdagen Tyendeloven, med den begrundelse, at tyendet skulle have en vis beskyttelse. Men Tyendeloven fastholder i stedet tyendet i en rolle, der gav bønder, herremænd og herskab i byerne fuld råderet over deres arbejdskraft.
Tyendeloven giver arbejdsgiveren ret til at fyre tyendet for selv den mindste forseelse og ret til at prygle pigerne til de er 16 år og giftemodne og drengene til de er 18 år og parate til at gå ind i militæret.
Loven slår fast, at husbond, hvis bare han har mistanke om, at tyendet har ytret sig mod ham, er syg eller gravid, kan nægte at tage tyendet i tjeneste og forlange den løn, der er blevet udbetalt, igen.
) Din kommentar...