Indre sanser, (kropslige sansesystemer), også kaldet ’basale sanser’:
Labyrintsansen/vestibulærsansen/ligevægtssansen/lodliniesansen - ‘kært barn mange navne’
er placeret i øret, og udvikles allerede i fosteret. Både dets egne og moderens bevægelser udvikler det. Sansen registrerer vores stilling i rummet og hjælper os med at holde balancen. (om end forskellige sanser skal samarbejde for at holde kroppen i balance, (f.eks. synssans, følesans samt muskel/led sans)
Rent fysisk er labyrintsansen placeret ved det indre øre og består labyrintsansen (se figur 10 næste side) af tre væske fyldte buegange i forskellige planer, disse har receptorer og ændringer opfattes ubevidst af hjernen hvorved der registreres ændringer i retning og hastighed af hovedets bevægelser.
Alle bevægelser påvirker dette system, og ’bevæger’ os også psykisk.
Langsom bevægelse (blive vugget, gå langsomt) ,bevirker at musklerne slappes, og vi oplever beroligelse[1]. Hurtige og /eller kraftige bevægelser (karruseller, rutschebaner etc.) gør at musklerne spændes og vi oplever at blive anspændte og ophidsede[2].
Gennem bevægelse oplever og lærer mennesket at mærke sin egen ’jordforbindelse’ og at blive forankret og centreret i egen krop ved at lære at blive ’gode venner’ med tyngdekraften.
Læse meget mere om de indre sanser her
