Del 1 af 2: (del 2 af 2 her) Smerte, Sorg og forvirring mm. risikerer at blive til Psykiske Forstyrrelser og lidelser ved mødet med behandler systemet. Det virker som om at følelses udtryk i alle vore livsområder bliver set som sygdom. Sygdom der skal behandles med piller fordi der er nogle biokemiske ubalance i hjernen (hvor mon de kom fra?).

I vort moderne samfund er vrede og forvirring nærmest tilstande der er så meget i vejen, at de fordi de minder om symptomer fra nogle psykiske lidelser, skal stoppes og behandles hurtigst muligt.

I dag bliver stadig flere problemer defineret som ‘forstyrrelser’ eller ‘lidelser’, der
skulle skyldes vore arvelige anlæg eller biokemiske ubalancer. Livets tildragelser og de problemstillinger vi støder på, betragtes slet og ret som noget, der udløser en underliggende tidsindstillet biologisk bombe i vores system. Noget som gør os psykisk syge. Siger man!

Således er dyb sorg blevet til ‘depressiv forstyrrelse’. Overdreven bekymring er blevet
til ‘angstforstyrrelse’ eller generalliseret angst. Plages man af stærk generthed, lider man af ‘evasiv personlighedsforstyrrelse’ eller man er socialfobiker. Har man voldelige tendenser, er diagnosen ‘eksplosiv periodisk forstyrrelse’ eller måske psykotisk. Også umådeholden spilleaktivitet, misbrug af alkohol eller stoffer samt overspisning betegnes som forstyrrelser. Det samme gælder, hvis man ikke spiser nok, ikke sover nok eller har for lidt sex. ‘Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders’. Kilden er den amerikanske psykiaterforenings standardværk om sindslidelser, som opregner 886 sådanne lidelser). Egentligt Usædvanlig eller uønsket adfærd betegnes som ‘symptomer’, og de etiketter der sættes på dem er ‘diagnoser’.

Der bliver også sat etiketter på børn. Er man dårlig til regning/matematik kaldes det en
‘matematisk forstyrrelse’. Hvis et barn udviser manglende indføling med andre
mennesker betyder det at barnet lider af ‘adfærdsforstyrrelse’. Indebærer ‘forstyrrelsen’ også, at barnet bliver vredt på voksne mennesker, lider barnet af ‘oppositionel trodseforstyrrelse’.

En ‘diagnose’ der hyppigt nævnes i medierne er ‘opmærksomhedssøgende/ hyperaktiv forstyrrelse’. (ADHD) Blandt ‘symptomerne’ er der rastløshed, nervøsitet, man mister sine ting, taler overdrevent meget, eller har svært ved at lege stille og roligt. Selvfølgelig har nogle børn af og til problemer. Men får de hjælp? Måske dækker diagnosen over årsagerne? Selv om problemet findes og placeres i barnet der så som konsekvens er stemplet resten af sit liv.

I virkeligheden er det direkte videnskabelig nonsens at udarbejde adfærdslister, sætte pseudomedicinske etiketter på personer, der udviser adfærden og så bruge tilstedeværelsen af en bestemt adfærd som bevis på, at disse personer har lidelsen.
Det fortæller nemlig intet om årsager eller løsningsmuligheder.

Fortolket Referat af tekster af Dr. John Read er lektor i psykologi ved universitetet i Auckland, New Zealand, og forfatter til bogen Models of Madness: Psychological, Social and Biological Approaches to Schizophrenla. Oversættelse: Frederikke Ingemann Hansen og Lorens Juul Madsen Sakset fra Politiken Debat af 7. august 2006

Til del 2 af 2 her