Som du måske har læst i nogle af mine artikler er jeg optaget af at se tingende som de er og som de kan måles. Personligt mener jeg vi nysgerrigt skal være åbne overfor alle vinkler og syn, men når vi vil løse en konkret problemstilling i virkelighedens verden, må vi forlade det analyserende og teorierne, og ‘vi plejer at gøre’.. Vi må ‘Kill All our darlings’. Idag åbner flersidet forskning for helt nye forståelser af problemer der var uløselige igår.
Når jeg personligt går til en behandler af en art forventer jeg at denne person er i stand til at glemme sig og sit, og fokusere på problemet, og dets mest effektive løsning. Ofte må jeg bare konstatere at det ikke er det der sker, selv med banale problematikker, som i læge systemet må svare til en lille rifte eller et sår. Ofte farves der med spændende navne, og sære fortolkninger.
Især virker det som om det er svært at finde et naturligt svar på neurologiske signaler fra den almen praktiserende læge. Igennem længere tid havde jeg problemer med nogle hvirvler i ryggen, gik til kiropraktor, trænede osv. Jeg vil ikke kede dig med dette problem, men kan sige at jeg havde en ‘blodagtig’ smag i munden der var konstant i et par måneder undervejs. Kiropraktor meldte pas, lægen kunne ikke fortolke det og ignorerede det. Det er helt sikkert ikke farligt, eller dødeligt med denne smag, men hvorfor var det umuligt at finde et svar? Trods det at samme læge, kiropraktor og andre jeg har spurgt alle kender smagen når jeg fortæller at den svarer til når man vælter på cykel eller slår sig hård på noget. Her kender de den metalliske, blodagtige smag.
Jeg er selv helt klar over at ‘denne smag eksisterer’ også udenfor mig selv, idet jeg i 20 år kendt en der har haft store problemer med ryggen. Han har fortalt om denne her blod smag i lange perioder (hans ryg har nogle kroniske skævheder og nogle huller i knogler mm. Altså et fysisk problem)
Først sidste år bekostede min ven selv en mri scanning af hele kroppen, og nu kunne systemet pludseligt hjælpe og forstå hans smerter var andet end signaler fra en svag psykisk person. Han har efter disse 20 år fået accepteret problemet, der er nu fundet piller der kan hjælpe, indlæg i sko, og træning. Idag står han i Thailand hvor han driver sit eget pizzeria!!
Efter 20 år med korte job perioder, og flere afbrudte uddannelser, pga. smerter og systemets latterliggørelse af hans konstante smerter. Danmark kunne have sparet ca. 3 millioner kroner, ved at lave en mri scanning (regner med 14000kr pr måned i snit).
Okay mri scanning er først blevet alment indenfor ca 10 år, men røngent og ct scannere kan ’se’ det samme som mri i det her tilfælde. Derudover har det skadet min vens selvopfattelse og selvværd. Godt at ‘Helten’ til sidst vinder. Sådan elsker vi jo eventyret her i danmark.
Det viser sig at blodagtig smag i munden kan forklares (og sikkert på flere måder end denne):
Blodsmag i munden er normalt, jf. Politikens Løbebog (side 113):
Selv forholdsvis beskedne anstrengelser kan få smagen af levertran og jern op i halsen. Det er der ingen grund til at blive forskrækket over. Iltoptagelsen foregår i lungespidserne og sendes derefter lige over i blodets iltbærende, jernholdige hæmoglobin. Ved kraftige vejrtrækninger kan slimhinderne i luftvejene tørre ud og skade blodkarene.
det var altså en naturlig forklaring på denne blodsmag, der er måske flere?
Så læste jeg et indlæg i et forum: motion online, her var der en der spurgte om hvorfor han lugtede kraftigt af salmiak eller ammoniak efter hans løbeture, se her hvorfor dette sker:
‘ammoniak ionen kan dannes ud fra to reaktioner i kroppen under arbejde. Dels ved nedbrydning af forgrenede aminosyrer og dels ved nedbrydning af AMP til IMP sidstnævnte sker specielt under arbejde ved høj intensitet, mens undersøgelser tyder på, at der sker en støre nedbrydning af forgrenede aminosyrer, når muskelglycogen er lavt. Nedbrydning af aminosyrer er en del af protein metabolismen. Sveden og nyrerne er steder, hvor ammoniak ionen “cleares.” Derfor kan der forekomme en ammoniak lugt når der svedes’
Igen en naturlig forklaring.
Med vores forskning kan vi finde ud af utroligt mange ting.
Men kan vi også komme til at vi helt ude i behandler ledet erkender at almen medicin, afgrænsede professioner, rent alternative vinkler osv. ikke kan rumme alt den viden der skal til for at løse de konkrete opgaver? Helt derude hvor ‘problemerne møder behandler systermerne’ kunne der spares utroligt mange samfunds kroner, ved at løse problemerne, i stedet for piller, gamle fortolkninger, forældede proffesionerssyn og forældede diagnose metoder mm.??
GRATIS artikler om personlig udvikling
