Der er så utroligt mange indgange til psykologien og forståelsen af mennesket, at disse retninger ’strides’ gennem de mange proffesioner vort uddannelses system skaber. Personligt mener jeg vi slæber på en tung arv af teoretikere, der har bidraget til at fortolke, skabe begreber og termer om psykens konstruktion i en grad som kun menneskets fantasi er i stand til.
Ihverttilfælde kan jeg konstatere at hvis vi fejler noget fysisk kan vi blive ført i totalt fordærv ved at disse signaler tolkes ud fra et psykologisk syn af en art, som slet ikke skaber nogen løsning på problemet.
Min oplevelse er at der er rod i begreberne, at teorierne tages som fakta og bruges deterministiskt, og at professionerne generelt ikke er interesseret i at slippe deres teoriers ‘magt’. For dermed risikere de at deres eksistens berettigelse forsvinder.
En ting jeg ofte har observeret i mig selv og i andre. Både børn, unge og voksne er at:
Følelser skaber tanker, tanker skaber handling, handling bidrager til en om fortolkning af tanker og følelser.
Hvis vi fjerner kilden til et ubehag fra, et barn f.eks., så forsvinder gråden, pylret og problemer med at lege med de andre børn. Barnet falder helt til ro og er glad og ‘tom’ for forvirring.
En fortolkning af barnet ud fra et eller andet teoretisk term sæt, vil kunne ændre dette barns udvikling og selvbillede for evigt. På godt og ondt.
Jeg oplever specielt at de psykologiske og psykiatriske retninger virkeligt har været på vildspor gennem tiderne i deres fortolkning af vores: intuition, vores evne til empati og vores evner til at lytte ubevidst. Herudover mener jeg flere professioner helt fejltolker mennesker med kreative evner som er rettet mod ‘ikke normativt retninger’. Her mener jeg retninger der ikke skaber hus, bil, båd, job eller andet alment ‘materielt’.
Jeg mener at disse mange retninger gennem tiderne har sygelig gjort almindelige følelses udtryk, mere specielle følelsesudtryk hvor aktiv billed dannelse indgår. Og direkte asocial isolerende eller voldelig adfærd har kostet mennesker deres egen magt over deres liv via resocialisering, piller eller måske tvangsfiksering.
Jeg oplever at kilden til problemerne er teoretiske fortolkninger af intuitive fornemmelser, udvidede empatiske sensoriske evner og evner til at opfatte og lytte ubevidst**
I tre kommende artikler vil jeg uddybe disse begreber: intuition, empati og det at lytte ubevidst.
Reference bla:
Den pædagogiske kultur. Grundbog i kommunikation organisation og ledelse **
Forfatter: Susanne Idun Mørch
