Netop i julen hvor familierne samles og hygger og strides, er der mange mennesker der er ensomme og alene. Nogle har fundet ud af at tage på ferieture i julen, andre er deprimerede, få begår selvmord. Hvad er det med den ensomhed ?
Ensomhed skulle være lige så farligt som at ryge cigaretter Kilde: House, J.S. år 2001: Social Isolation Kills, But How and Why?
I begyndelsen af 70erne var danmark nr. 3 på Top 20 listen over de lande i verden hvor folk opnåede den højeste levealder. Nu ligger vi på en 16. plads ifølge oecd, se powerpoint show her oecd, hvilket er længere nede på ranglisten end stort set alle andre europæiske lande. Check din levealder her.
Det er ikke fattigdom der skaber dette fald i den relative livslængde, vi er steget lidt på listen over verdens rigeste lande, hvor vi nu ligger på ca. en femteplads.
Som et af de hyppigste forslag til forklaringer på at danskernes livslængde falder i sammenligning med andre vestlige lande er det blevet fremhævet, at danskerne og især de danske kvinder ryger flere cigaretter. Men cigaretrygning alene mener man ikke kan være hele forklaringen.En helt anden del af forklaringen kunne være hyppigere ensomhed blandt danskerne. Ifølge en af verdens kendteste sundhedsforskere (amerikaner James House)viser nyere undersøgelser, at ensomhed er lige så farlig for helbredet som cigaretrygning er.
Rent statistisk kan man påvise at mennesker som er udpræget ensomme, har en lige så høj risiko
for tidlig død som de der ryger 20-30 cigaretter om dagen.
Der findes ingen tal for hyppigheden af ensomhed i Danmark, men der er forskellige ting der peger i retning af at det kan være et relativt større problem i Danmark. Især sammenlignet med sydeuropæiske lande.
Amerikaneren James House har i en oversigtsartikel skrevet om sammenhængen mellem ensomhed og helbred. Her fastslår han den omtalte lighed mellem ensomhed og cigaretrygning som trusler mod helbredet.
James House nævner 3 muligheder for hvorfor ensomhed er så sundhedsskadeligt:
1) For det første er det muligt, at vi mennesker fra naturens side er født med et stærkt behov for tæt og positivt samvær med andre, og hvis dette behov for menneskelig kontakt dagligt frustreres, fordi vi er blevet ensomme, så er det muligt, at der opstår en vedvarende stresstilstand. Idag ved man at stress er meget skadeligt for helbredet i sig selv.
2) For det andet kan det være, at ensomhed betyder mindre modstandskraft mod andre stress kilder i hverdagen. Mange undersøgelser viser, at de mennesker, der udsættes for alvorlige belastninger som tab, trusler eller konflikter og som kan få trøst, gode råd og praktisk hjælp
fra deres nærmeste, simpelthed kommer sig lettere og hurtigere ud af den pågældende stresstilstand.
Ensomme mennesker, der savner menneskelig hjælp og støtte når problemer opstår, kommer måske derfor til at lide længere under livets kriser og bliver måske af denne grund lettere syge.
3) Mennesker, der har har en god og givende kontakt til familiemedlemmer og gode venner, bliver måske mere motiverede gennem samværret til at leve mere sundt, når omgivelserne tilskynder de pågældende til f.eks. at lægge cigaretterne på hylden, at motionere mere, at drikke mindre eller at spise mere sundt.
Ensomme mennesker, der ikke på denne måde motiveres til at leve sundere, kommer derfor oftere til at udvikle mere sundhedsskadelige adfærdsformer og bliver måske sandsynligvis alene af denne grund oftere syge end andre. Måske udvikler der sig en ‘negativ’ destruktiv selvværds spiral.
Selværdsproblemer kan føre meget negativt med sig. I adskillige undersøgelser har det vist sig at ensomhed ud over at være forbundet med risiko for et dårligere fysisk helbred, også giver større risiko for psykiske sygdomme, især depression.
De fleste psykiske sygdomme, ikke mindst depression, giver større risiko for selvmord, ligger der også heri en mulig forklaring på, hvordan ensomheden skaber en ‘psykisk sygdom’ som kan forkorte levetiden pga. øget selvmords frekvens
Antallet af selvmord i Danmark er heldigvis faldende. Der er dog relativt mange selvmordsforsøg sammenlignet med de fleste andre lande.
Læs mere
Kilde: House, J.S. (2001). Social Isolation Kills, But How and Why?







