Denne artikel er en forlængelse af serien om Jung psykologi og specielt de sider som ‘newage’ og de mere alternative retninger har taget til sig som en slags ’sådan virker psyken’ ideologi. I disse kredse mener man at man kan styre den energi der kommer inde fra en selv, og at man kan rense sig, og sende ‘energierne’ tilbage til modtageren. Meditative øvelser med ens skyggesider skulle kunne ‘opløse’ problemstillinger i personens liv.
Jeg vil ikke indgå i en egentlig argumentation om dette kan passe eller ikke passer, men blot sige at man i de kognitive / adfærds terapeutiske retninger netop arbejder med tankerne for at ændre på konkrete problemstillinger i en persons liv. Dette Arbejde med personens tanker om forskellige hændelser i personens liv, er meget virksomt. Tanken har her en stor betydning. På flere plan om man så må sige. Det kan ikke udelukkes at en bevidst forholden sig til, og træning af bevidstheden som øvelsen herunder illustrerer er virksom i forhold til en personlig konflikt, eller problemstilling. Underbevidstheden vil under disse omstændigheder bearbejde de mere positive og accepterende mentalt bevidste tanker og billeder som man måtte ønske at arbejde med. Men prøv det selv, og se om det har en virkning. Øvelsen kommer fra Væksthøjskolen djursland, og deres projektions psykologiske ideer.
Øvelse:
Varer 20 minutter, gentages 1 gg. Hver dag i 3 måneder.
Dan et billede af den aktuelle person for dit indre øje:

Forestil dig at han / hun bærer på noget der er dit, en egenskab eller kvalitet. Illustreret på billeder som en taske. (obs.)
1. Start med at etablere en god jordforbindelse gennem åndedrættet. Send derefter hvidt rensende og accepterende, kærligt Lys ned over personen og dig selv. Accepter at sådan må han/hun godt være, den egenskab er ok. Dette gøres i 18 minutter.
2. Forestil dig at du trækker energien hjem til dig selv fra personens hjerte til dit eget.
3. Accepterer nu at det er dig der har disse egenskaber og kvaliteter, og bekræft over for dig selv at du godt må bruge dem. Accepter dig selv, belys dig selv med kærligt hvidt lys. Dette gøres i 2 minutter.
Allerede efter 1 uge til 14 dage vil du opleve en forandring.
Er du mere interesseret i skygger og projektioner kan du se mere her





