Hvilke mekanismer er det der ligger i vores psyke når vi træffer et valg?
Kender du det at det nu er jul igen, egentligt gider du ikke holde jul, eller gider ikke over i børnenes skole og se den samme skole forstilling igen i år? Eller du er så træt at du bare drømmer om at komme ned sydpå til solen og varmen?
Du står om morgenen med dit forventningsfulde barn og har et klart billede af hvad der føles som det rigtige at gøre. Du har måske en følelse af at barnet vil blive skuffet og du vil føle dig som en dårlig forældre hvis du bevidst sårer dit barns forventning. Eller er måske bange for hvad andre ville tænke om at du ikke kom, uden anden grund at du ikke havde lyst til skole opvisning, men i stedet ville læse i din bog om ‘afrikanske slyngplanters trivsel i danske haver’. Så du tager til forestillingen, og føler dig måske go nok, med kedede dig vildt. Når i kommer hjem vil dit barn gerne vise dig de noget på computeren, eller noget de lavede i skolen. Men nu har du fået nok, lukker af og er ikke tilstede. Måske siger du ‘var det det du ville vise mig?’ Med en skjult irritation. Barnet registrer det øjeblikkeligt, og tror faktisk det er barnet selv der er noget galt ved, at det er uinteressant og forkert det det har lavet, og stopper med at lave det, eller fortsætter i trods. De små ting i nuet påvirker selvværet meget. Barnet troede jo netop at det var det eneste vigtige i din verden.
Faktisk var det så bedre at spørge hvor den følelse kom fra der fik dig til at vælge at tage med til skoleopvisningen. Vi er styret af egne gamle oplevelser og erfaringer, og af hvad vi gennem tiden har følt var det rigtige at gøre, ud fra ofte sociale kodekser. Kan de andre lide mig? Hvis ja så må jeg hellere fortsætte med at gøre som jeg gør. Eller jeg har trådt ved siden af, og blev isoleret, blev arbejdsløs, mistede mine venner, kone osv. Logikken i tanke / føle sammensætningen bliver at når jeg mærker at der er en forandring på vej hvor noget ligner det jeg har oplevet før, så reagere jeg på følelsen af at det er forkert at vælge det jeg har lyst til. Så jeg vælger det som der ser rigtigt ud, og som jeg har nogle medie billeder, billeder fra venner og fra familie på hvad der er godt at gøre. Hvis du var i en børnehave et par uger ville du bemærke at børn i børnehaven er utroligt interesseret i hvilke sko du har på, og at de kan genkende at du har de samme sko på i dag som igår, og at nu har du andre sko på ‘hvorfor har du andre sko på idag?’.
Genkendelighed giver tryghed og en følelse af tilhør.
Uanset hvad du vælger, så er vejen til at foretage et bedre valg, altid at være opmærksom på baggrunden for netop det valg du træffer i dag. Faktisk er der ikke noget egentligt rigtigt eller forkert at gøre. Kun når vi vurderer valget ud fra love, regler, moral (tit også indlært ‘rigtigt og forkert’)
Det svære i et valg set i forhold til psykisk velbefindende og i forhold til vores identitet er at:
Det vi vælger ændrer hvem vi bliver til.
Det kaldes også ‘Betinget Irrationalitet’: Og er læren om at vi meget sjældent foretager det bedste valg (hvad det bedste valg så end måtte være), da vores valg altid er mere eller mindre påvirket af forskellige irrationelle faktorer. Faktorer hvor ’tilfældige’ følelser spiller ind.
Følelser der ofte er præget fra fortiden, og ikke spejler det nu vi lever i lige nu. Følelser som kan være lige så urimelige som et barns evige plagen for at få pizza, cola og is til aftensmad igen i dag, fordi det jo var så dejligt i går.
Vil du vide mere om følelser og forholdet mellem tanker, følelser og adfærd så følg med på http://www.stressangstfobi.dk.
Her handler det om kognitions psykologi og stress, angst og fobi mønstre. Det er de sammen mekanismer og værktøjer der kan bruges til at arbejde med hverdagens forskellige gøremål.
