Jurgen Habermas, er en tysk filosof kendt for sin tilgang som kaldes ‘frankfurterskolens kritisk teori’

Han inddeler videnskaberne, herunder psykologien, i tre idealer:

1: Det naturvidenskabelige
2: Det hermeneutiske
3: Det Kritiske

Det naturvidenskabelige ideal:
Har Fysikken som forbillede
Man vil gerne definere love som kan forudsige virkninger af tiltag
Eksperimenter og kvantitative undersøgelser
Fremherskende i psykologien op til 50’erne
Metoden er opbygget med iagttagelser, hypoteser der valideres eller falsificeres
Der sættes spørgsmål ved metoden i starten af 60’erne , b. la. Af Maslow som er amerikansk humanistisk psykolog.
Det er b.la. fordi forskernes filosofiske forudsætninger præger hvordan dataindsamling foregår og hvordan teoridannelsen udvikler sig. (Forskerne kan derved kritiseres for ikke at kunne/ville lægge deres forforståelser frem)

Det hermeneutiske videnskabsideal:
Den humanistiske videnskabs ideal har sit udspring i åndsvidenskaben.
Hermaneutik betyder fortolkningsteknik
Forbilledet er de gamle tekstfortolkende videnskaber: teologi, jura og filosofi.
Her bruges kvalitative metoder
Det hermaneutiske ideal er at søge meningssammenhænge og intentioner.
Erkendelses søgning: forstå det enkelte menneske, eller teksten
Resultatet der søges er : øget selvforståelse

Det Kritiske videnskabsideal:

Især brugt indenfor samfundsvidenskaberne
Idealet her er at foretage et kritisk studium af de eksisterende samfundsformer, institutioner, organisationer mm.
Erkendelses interessen er (på grundlag af systematisk analyse) at fremstille en kritik hvis sigte er at frigøre mennesket fra undertrykkelse og fordomme.