En forelæsning, der huskes? - Sådan bliver du en bedre forelæser
Af: Søren Breiting
Synes dine studerende, at du er en god forelæser? Er du sikker på, at dine vigtigste faglige pointer bliver tilegnet af dine studerende? Her er nogle tips, som kan gøre mange forelæsninger bedre.
Vær et menneske – ikke en robot
Selv om det kan være en ensom opgave at forelæse for en stor forsamling af studerende, er det frugtbart at etablere et menneskeligt forhold til de studerende. De studerende skal se dig som et menneske, og du skal tænke på alle hovederne som individuelle studerende, der skal kunne forstå dine faglige pointer. Det, at du har en forestilling om, at de vil kunne klare opgaven, vil hjælpe dem til at gøre det.
Lav variation i forelæsningen, det øger opmærksomheden
Det er umuligt for studerende (og andre mennesker) at opretholde det samme høje koncentrationsniveau gennem en hel forelæsning.
Koncentrationen vil bølge op og ned, dels afhængigt af, hvad du byder på af opmærksomhedsskabende input og dels afhængigt af den studerendes oplagthed, personlige engagement og baggrund. (En velforberedt studerende vil i øvrigt have nemmere ved at holde koncentrationen end en studerende, hvor det meste i forelæsningen er ukendt stof).
Når roen har sænket sig i begyndelsen af forelæsningen, vil der typisk være stor koncentration om det, du har at sige, men efter 10-15-20 minutter svækkes koncentrationsevnen og dermed opmærksomheden mærkbart blandt de fleste tilhørere.
De studerende hører måske nok, hvad der bliver sagt, men den kritisk konstruktive bearbejdning af det sagte ved at sammenholde det med egne ideer, begreber og erfaringer vil blive diffus.
Men hver gang stilen i forelæsningen ændres, giver det ny kraft til koncentrationen.
Aktive studerende lærer mere
Under forelæsningen er forelæseren aktiv, men det er ikke den bestemmende faktor for, om de studerende får noget ud af forelæsningen. Det afgøres nemlig af aktivitetsniveauet hos de studerende. Kun gennem at være aktivt lyttende og gennem at bearbejde det, der bliver sagt og gjort, vil de studerende få noget ud af forelæsningen.
Bare gennem det at tage personlige noter vil udbyttet af forelæsningen typisk blive øget, blandt andet fordi det hjælper den studerende med at være aktiv og koncentreret i længere tid, end ved blot at lytte.
Brugen af mindmapping er efter min erfaring en fremragende måde at fastholde opmærksomheden og bearbejde informationerne til noget mere personligt, der nemt kan udbygges gennem en hel forelæsning.
Eftertænksomhed øger forståelsen
Da de studerende skal nå at få koblet det nye med deres velkendte eller intuitive viden, kræver det tid til omtanke og eftertanke. Eftertænksomheden styrkes sjældent umiddelbart under forelæsningen, for den kræver ro og tid.
Spørgsmål eller små opgaver, der lægges ud til auditoriet, vil kunne danne basis for at sætte gang i eftertænksomheden, samtidig med at de bidrager til at skabe variation i forelæsningen.
Da tiden ofte føles knap for en forelæsning, i forhold til det stof, der skal på dagsordenen, kan en form for aktivering af tilhørerne bestå i, at der til en konkret opgave angives 3 (eller flere) mulige svar, som de studerende kort overvejer eller drøfter med naboen, hvorefter forelæseren indsamler nogle få eksempler på forslag og begrundelser til valget af det rigtige svar.
Byg på eksempler
Gode eksempler er ofte lettere at forholde sig til, end generaliseret teori. Det er ganske vist teorien og begreberne, de studerende skal udvikle forståelse af, men det kan i mange tilfælde tage afsæt i et eller flere konkrete eksempler.
Er et eksempel ’ et eksemplarisk eksempel’ vil det sige, at det kan bruges som eksempel på noget alment. De fleste relevante eksempler vil have denne egenskab i større eller mindre grad.
En meget vigtig effekt af konkrete eksempler er, at de bedre giver anledning til, at de studerende danner forestillingsbilleder i deres hoveder af, hvad det handler om. Forestillingsbilleder styrker både deres erindring af eksemplet, og gør det lettere for dem at holde eksemplet sammen med egne erfaringer.
Begge er meget vigtige aspekter af at få integreret den nye viden i deres generelle faglige forståelse. Jo mere et forestillingsbillede er sansemættet, des bedre vil det holde sig i hukommelsen.
Oversigt skaber grobund for forståelse
En indledende oversigt over forelæsningens hovedpunkter, gerne noteret på tavlen, kan hjælpe de studerende med at holde fast i de store linjer og medvirke til, at detaljerne bliver mere meningsfyldte. Henvisninger hertil undervejs kan ligeledes være frugtbare.
Pauser øger indlæringen
Korte pauser på naturlige steder under en forelæsning vil fremme de studerendes udbytte, fordi de dels får tid til at tænke efter, dels kan slappe hjernen lidt af, og dels får mulighed for at tænke efter, om der er noget, de har behov for at spørge om.
Samtidig giver det dig selv som forelæser mulighed for at komme i tanke om noget, du ind til nu har glemt, og så få det med efter pausen.
Åbn op for spørgsmål
Efter en kort pause er der ofte spørgsmål fra nogle studerende. Lad dem komme alle til gode, men undgå at tiden bliver slugt uplanlagt.
’Dumme spørgsmål’ er vigtige spørgsmål
De spørgsmål, som studerende med ulyst vover at stille, fordi de føles som ’dumme spørgsmål’, er ofte særligt vigtige. De angår nemlig ofte mere grundlæggende forståelser, som forståelsen af meget andet stof bygger på.
De studerende deler behovet for de samme spørgsmål
Hvis en studerende stiller et ’dumt spørgsmål’ kan man næsten være sikker på, at det også vil være nyttigt for andre, der blot ikke vover at stille det. Det vil sige, at det er ekstra vigtigt at skabe en atmosfære, hvor det er tilladt at stille ’dumme spørgsmål’.
Nytten af avancerede spørgsmål
I modsætning til ’dumme spørgsmål’ er avancerede spørgsmål ikke altid så nyttige at få besvaret ordentligt i plenum. Dels vil der typisk være færre studerende, der har behov for at få dem besvarede, og dels kan motiveringen fra den studerendes side for at stille spørgsmålet være et andet end at få det besvaret. Er tiden knap, er sådanne avancerede spørgsmål måske noget, man kan forslå besvares direkte efter forelæsningen.
Prøv én ny ting ad gangen, hvis du vil ændre dine forelæsninger
Erfaringen viser, at man ikke skal prøve at ændre for mange ting ad gangen i sin undervisning. Ofte er det bedre at komme videre med blot ét aspekt, der så bliver en naturlig del af ens undervisning, end at man sætter sig for ambitiøse mål for fornyelsen, der så ikke bliver permanent. Ovenstående giver dig forhåbentlig inspiration til egne forslag til fornyelse og forbedring af dine forelæsninger, hvis du finder et behov for det.
Forfatter resursebox:-> Søren Breiting er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) http://www.dpu.dk , se også http:// www.dpu.dk/om/breiting . Søren har blandt andet været supervisor for universitetsadjunkter som led i deres adjunktpædagogikum.
Artiklen er fra Gratis Artikler
