Den psykiske konsekvens af drenges mediepåvirkning med elementer af aggression og vold
Del 2 af 2
Indledning
Dette er fortsættelse af min artikel på http://www.gratisartikler.com/
Hvorfor skulle drenge være mere påvirkelige
Hvorfor drengene er mere udsatte begrunder Gideon[1] med at de mandlige kønshormoner (testosteron) påvirker den måde de to hjerne halvdele udvikler sig på. Drengene udvikler senere venstre hjerne halvdel. Generelt står venstre halvdel for detalje (højre for helhed)[2]. Jeg tager denne adskillelse af hjerne halvdelene med fordi det ku forklare hvorfor drenge kan være mere følsomme og påvirkelige end piger. Opdelingen på denne måde gælder hos de fleste mennesker. Venstre halvdel er kendetegnet ved at tænke ’digitalt’ og ved blandt andet at rumme tale og sprogcenteret som er pigernes styrke. Højre hjernehalvdel som er drengenes styrke, er kendetegnet ved at tænke ’analogt’ og ved blandt andet at rumme rum opfattelsen og kunstneriske evner.
Drenge og mænd vil være mere modtagelige over for nonverbale påvirkninger som billeder og figurer. Som computerspillende jo er meget prægede af. Pigerne vil være mere modtagelige over for verbale påvirkninger som lyd og teksten, det sagte ord.
Gideon siger at drengebørn oftere udvikler psykiske/fysiske problemer og har højere selvmordstendens end pigerne. De lider af mavesmerter, svimmelhed, kvalme om eftermiddagen, hovedpine om aftenen. At de bruger kontrol adfærd som kun at ville spise frugt og grønt, vasker deres hænder talrige gange, skal ha det samme tøj på hver morgen, er bange for at sidde på offentligt toilet, er bange for at spise bestemte fødevarer mm. Alt sammen symptomer på stress, eller overbelastning.[3]
Læringsteorierne og aggression
Nyere aggressions forskning[4] har vist at aggression er noget tillært, og altså en coping strategi vi har mulighed for at indlære, idet vi er ’født fleksible og med evnen til at indlære tanke, føle og kropslige reaktionsmønstre’[5]. Denne antagelse deler Hans Henrik Knoop[6] Evnen til at udføre aggressive handlinger har vi alle, den er nedarvet i os, og er lokaliseret dybt inde i hjernen i det limbiske system.[7] Vi er alle født med en funktion i det autonome nervesystem som kaldes ’kamp/flugt responsen’. I praksis frigøres forskellige hormon stoffer (via signalstoffer fra hypofysen), bla. Adrenalin og kortisol direkte i blodbanen. Den sympatiske[8] del af det autonome nervesystem er nu aktiveret. Der opstår flere virkninger i kroppen. Kroppen indstilles på kamp, og hukommelsen skærpes på de områder der har betydning for at overleve de opståede trusler. Empati nedtones. Sanser der har betydning for overlevelse skærpes, blod sendes til de store muskelgrupper, hjertefrekvens øges. Mm. Hvis det der sker, når drengene se aggression og vold, er at de aktiverer dette system, vil det sandsynligvis føre til en mere voldsom adfærd. Grunden til at det at se vold og aggression påvirker drengene mere end pigerne kan måske forklares ved den antagelse at det er dette der sker, hvilket Gideon’s bekræfter ved at sige det er hormonelt styret. For børns psykiske sunde personlighedsudvikling er udviklingen af selvværd og køns identifikation centralt[9]. Gideon påpeger af selvværdet i dag har trange kår, idet det ikke skabes gennem anerkendelse og accept, men gennem medaljer og karakterer (helst mange, hvad man fik medaljen eller karakteren for ikke så vigtigt). Dette er på grund af konkurrence mentaliteten overalt i vores samfund i dag. Men konkurrence, belastning, hård motions træning og endda stor indtagelse af kaffe, påvirker udskillelsen af disse kamp hormoner og reaktioner. Der skelnes dog mellem en ’negativ’ stress reaktion og en såkaldt ’positiv’. Hvor den positive måske kan sammenlignes med ’flow’ begrebet[10].
Flow , stress og computerspil
Flow betyder egentlig virkelyst og fordybelse i en samlet proces og forskningen fortæller at læring foregår bedst ved opmærksomhed og koncentration. Begge dele noget computerspillende tilbyder, og som Hans Henrik Knoop bekræfter, eksisterer. Han siger direkte at brug af vold og sex i medier er ’direkte opmærksomheds krævende’[11], og at computer spillende er kendetegnende ved at opfylde betingelserne[12] for at komme i en flow tilstand hvor læringsevnen skærpes.
Kriterier for at komme i en flow tilstand.
1) Vi skal have høj grad af indflydelse på processen.
2) Der skal være konkrete, frigørende mål.
3) Vi har brug for enkle, ubureaukratiske regler.
4) Udfordringerne skal kunne tilpasses vores færdigheder. Hvis udfordringen er for voldsom, bliver vi angste, hvis den er for lille, keder vi os.
5) Vi skal have tydelige informationer om, hvordan vi klarer os. Vi vil vide, i hvilken grad vi når målene.
6) Vi skal kunne fjerne distraherende faktorer, så vi kan koncentrere os om det, vi arbejder med.
Denne øgede indlæring bliver et problem idet drenge menes at være mere følsomme for billeders og figurer påvirkning mens de er små. (Gideon og Hans Henrik Knoop)
Afrunding, konklusion og perspektiver.
Der er ingen tvivl om at nye teknologier og vores samfunds ekstreme adaption til disse teknologier, vil og har alllerede ændret vores og dermed børnenes livsverden.
Det er mere tvivlsomt hvad der vil ske på sigt i forhold til udvikling af mere voldelige tendenser på baggrund af brugen af disse teknologier og medier. Om det er medierne der direkte udløser mere voldelige tendenser specifikt hos drenge, eller om det er andre vilkår som f.eks. vore samfunds konkurrence ’ånd’, og vore demokratiers ’instrumentel’ kontrol med penge og materielle goder som fokus. Jeg kan ikke på baggrund af denne undersøgelse sige noget entydigt om drengenes udvikling til mere voldelige træk. På nogen måder viser de inddragede teoretikere og praktikere at computerspil virker meget udviklende og meget motiverende på specielt drenge. Og at der i dette potentielt ligger et stort udviklings potentiale, hvis disse medier bruges rigtigt. Og altså derfor vil virke styrkende på disse børns kognitive udvikling. Personligt har jeg stiftet bekendtskab med lektor, nu Ph.d.-studerende Klaus Thestrup [13] som arbejder med at integrere medier i nutidens pædagogik gennem indvoldvering af skuespil med video kamera, og tv/projector mm, og brug af mobil telefoner til læring og leg. Endvidere benytter han sig af Michael blumes slåslege, og de i tiden så populære rollespil. Så det spørgsmål jeg sidder tilbage med er om ikke vore samfund skal til at inddrage flere teknologier i undervisning og dannelse. Og om denne inddragelse ikke ville fjerne det gabende hul der virker til at være mellem generationerne. Et er at medierne er der, og er stadigt mere natur tro, noget andet er om det kan betale sig at bekymre sig så meget om det, og i stedet bruge energi og resourcer på at udvikle pædagogikker og lærings metoder, der arbejde med medier og ikke i oppostion til disse medier og teknologier. Hvilket barn gider lave en ler figur, når der er mulighed for at designe sit eget spil. Og ser vi lidt dybere på de teknologier der er på vej, som message boards, man-maschine apparater som integrerer mennesket mere med computeren, ja så er jeg altså meget optimistisk. Hvis vi som samfund eller bruger alle de muligheder vi har.
Litteratur og ressourcer
Hør P1 interview med Gideon Zlotnik hvor han kommer med hans meninger om nutidens forældre og deres problemer med opdragelse.
Psykolog og lektor Hans henrik Knoop DPU:
Artikel Febuar 2003: ’computerspil, et stærkt pædagogisk potentiale med alvorlige risici’
Artikel Juni 2004 ’På tærsklen til det virtuelle liv - psykologiske aspekter af den digitale teknolog i’ Publiceret i tidsskriftet Psykologisk Pædagogisk Rådgivning nr.. 4,, 2004
Bog Gideon Zlotnik – de stakkels børn 1998
Bog Frans Ørnsted Andersen ’Flow og fordybelse’ 2006 lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
Rauendal, Magne ’Det vigtigste i børneopdragelsen. Empati og aggression’ Hans Reitzels forlag 1999
En lægevidenskabelig oversigt over forskning i medievold:
Psykologisk forskning i effekterne af voldelige computerspil i Australien 2004
04A_Melb.pdf
03A2.pdf
03GA.pdf
Fodnoter
[1] Gideon s.50
[2] Se mere i Susanne Freltofte og Viggo Petersen – ’Hjerner på begynder stadiet’
[3] www.sundhed.dk, Angstforeningen www.angstforeningen.dk,
[4] Raundalen 1999 s 101, kognitiv adfærdsterapi, stressforskning mm.
[5] Formulering fra den kognitive adfærds terapeutiske tradition.
[6] se ’på tærsklen af det virtuelle liv’ s.14
[7] Fra bla. Stress forskningen, fobiskolerne mm.
[8] Den modsatte side kaldes den parasympatiske del og klarer ’restitutionen’, genopbygger energi reserver, reparere beskadigelser, tilbage stiller kroppen til afslappet tilstand. Mm.
[9] Gedion
[10] Udviklet af Mihali Csikszentmihalyi ungarsk psykolog og forsker. Der er skrevet en dansk bog af Frans Ørnsted Andersen ’Flow og fordybelse’ 2006 som summerer på emnet.
[11] Hans Henrik Knoop ’På tærsklen til det virtuelle liv - psykologiske aspekter af den digitale teknologi’s.17
[12] Hans Henrik Knoop ’På tærsklen til det virtuelle liv - psykologiske aspekter af den digitale teknologi’s.11
[13] Se mere her hos bubl
